Erdogans løsning: Benægt og beskyld

Det er på én og samme tid skræmmende og spændende læsning at følge udviklingen i Tyrkiets økonomi.

Spændende, fordi Tyrkiets præsident Erdogan tydeligvis har gang i at skabe sine helt egne økonomiske teorier for, hvordan man håndterer et lands økonomi.

Skræmmende, fordi præsidentens håndtering er ved at sende Tyrkiets økonomi ud i en dyb krise.

I de brede kredse var det nok de færreste, der havde opdaget, at krisetegnene var ved at summe sammen til en rigtig klassisk økonomisk krise. Men så meldte USAs præsident Trump sig på banen. Og vips; Tyrkiets krise var et faktum.

For indførelsen af en ekstra amerikansk told på tyrkiske metal- og stålprodukter var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Præsident Trump så sig sur på en tyrkisk fængsling af en amerikansk præst og hævnede sig ved at hæve tolden.
Det gav det sidste skub nedad for den tyrkiske valuta, liraen, som nu er faldet med omkring 45 pct. i løbet af i år. En inflation, som balancerer omkring 20 pct. og en lånebaseret økonomisk vækst, som nok er høj, men som slet ikke kan tåle, at lån i udenlandske valutaer nu bliver voldsomt dyrere, når de skal tilbagebetales.

Og så er det, at Erdogans særlige måde at håndtere økonomien på bliver interessant.

For når en økonomi er ved at løbe løbsk – f.eks. symboliseret ved en tårnhøj inflation – så vil enhver centralbankdirektør typisk gribe til renteforhøjelserne for at køle overophedningen ned. Men det går ikke i et Tyrkiet, hvor præsidenten offentligt har udtrykt, at renter er »moderen og faderen til al djævelskab«. Nogle mener, at hans had til renter har udgangspunkt i hans muslimske tro, hvor renter på lån er bandlyst.

Om det er sandt, er svært at konkludere, men det står fast, at Erdogan hidtil ikke har ville tillade centralbanken i Tyrkiet at bruge renteforhøjelser til at sænke en inflation, som er løbet løbsk, og en økonomi som er overophedet. Det står også fast, at han i juli indsatte sin svigersøn, Berat Albayrak, som Tyrkiets nye finansminister. Den nye minister kvitterede for udnævnelsen med et løfte til befolkningen om, at inflationen og renten inden for kort tid ville falde – noget af et løfte at give, må man sige.

Og dermed har vi tegnet situationen op.

Et Tyrkiet med en overophedet økonomi. Et land med en meget høj vækst gennem flere år, men også en økonomi, som er præget af høj import og for lille eksport, og af private og virksomheder, som i årevis har optaget massive lån i udenlandsk valuta.

Derfor er situationen så sprængfarlig. For i takt med, at liraen stiger, så bliver det dyrere og dyrere for de tyrkiske private og virksomheder at tilbagebetale deres lån i udenlandsk valuta. Og de har ikke umiddelbart udsigt til hjælp.

For præsident Erdogans svar har foreløbigt været klassisk. Benægt problemet. Beskyld alle andre for at føre krig mod Tyrkiet og lov befolkningen, at alt nok skal blive godt, og at man da bare finder andre venner, hvis EU og USA ikke vil makke ret.

Der står vi så. Og det er dårligt nyt for Tyrkiet og dårligt nyt for Europa, som ikke ligefrem har behov for endnu en økonomisk krise i baghaven – med den indbyggede risiko, at uroen vil sprede sig til andre lande.

One response to “Erdogans løsning: Benægt og beskyld

  1. Er der ikke en eller anden måde PSB kan få blandet den totalt elendige drift af Mærsk ind i Tyrkiets problemer, eller hvad med ex chef fra Pandora, eller Novo, de er jo ifølge dvs. eksperter også lige ved at lukke.
    Kom nu PSB. en sammenligning må være på sin plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *