Handelskrig? Jamen den er allerede en realitet

Slagudvekslingen mellem USA og Kina giver mindelser om en kamp om verdensmesterskabet for sværvægtsboksere.

I det ene ringhjørne USA, repræsenteret af en præsident Trump, som nok ikke for alvor ville gøre sig i korte satinshorts, men som klarer sig igennem med direkte og bidende udfald mod modstanderen.

I det andet ringhjørne Kina, hvor præsident Xi Jinping mest gør sig bemærket med et hurtigt benarbejde, i forsøget på at undslippe modstanderens dybe stød.

Når alt kommer til alt, er der imidlertid ikke meget grund til at grine over den hastigt eskalerende slagudveksling mellem verdens to store økonomier, USA og Kina.

Måned for måned er handelskonflikten mellem de to store lande eskaleret. I bund og grund handler konflikten om det massive handelsunderskud, som USA har i forhold til Kina. Hvor USA i 2017 eksporterede varer for 130 mia. dollar til Kina, så sendte kineserne varer for ikke mindre end 506 mia. dollar retur til USA. Den slags er ikke holdbart – uanset hvor mange økonomer der prøver at forklare det.

Det er derfor også helt naturligt, at præsident Trump har set sig sur på underskuddet og proklameret, at det skal væk. Siden foråret er det gået fra trusler om indførelsen af nye toldbarrierer til nu meget virkelige toldbarrierer for milliarder af dollar – på både amerikanske og kinesiske varer.

To meget konkrete eksempler understreger, at konsekvenserne af handelskrigen er meget virkelige. I hvert fald ude i det virkelig liv, hos virksomhederne, som skal agere i det handelsmorads, som vi nu ser udspillet på åbne twitter-konti og i form af meget direkte ordvekslinger mellem de to lande.

Det ene eksempel omhandler tørlastskibet Peak Pegasus. I juni forlod det amerikanske Seattle med en last på 70.000 ton soyabønner. Lasten skulle til Kina, som er storimportør af amerikanske soyabønner, men inden skibet nåede frem, havde Kina indført ny told på en række amerikanske importvarer, herunder soyabønner, som et modsvar på amerikansk told på kinesiske varer.

Det andet eksempel handler om den amerikanske motorcykelproducent Harley Davidson. Virksomheden har proklameret, at man vil etablere produktion uden for USA på grund af stigende omkostninger som følge af importtold på reservedele, som bruges i produktionen. Det skridt har fået præsident Trump på krigsstien og han har bl.a. direkte støttet en opfordring til boykot af Harley Davidson.

Så handelskrigen er allerede meget virkelig ude i det virkelige erhvervsliv. Og intet tyder på, at den vil blive trappet ned, snarere tværtimod.

Torsdag i næste uge, 23. august, eskalerer handelskrigen yderligere. Den dag får ny amerikansk told på kinesiske varer til en værdi af 16 mia. dollar effekt. Og Kina har svaret igen ved at indføre en identisk told på amerikanske varer, gældende samme dag og på samme niveau.

Næste skridt? Præsident Trump har bedt sine embedsmænd vurdere told på kinesiske varer til en værdi på opmod 200 mia. dollar. Først ville han og USA indføre en ti procent told på kinesiske varer. Nu truer han med en told på 25 pct. på kinesiske varer for 200 mia. dollar. Om beslutningen træffes, ved vi måske mere om allerede i næste uge. Og så er handelskrigen ellers på vej ind på et helt nyt niveau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *