Er Jim Hagemann Snabe industriens svar på en revolutionsleder?

Jim Hagemann Snabe. I Danmark er erhvervsmanden mest kendt som indehaver af Danmarks i mange år mest prestigiøse bestyrelsesformandspost – pladsen som personen i spidsen for A. P. Møller – Mærsk-bestyrelsen.

Men selvom udfordringerne i A.P. Møller – Mærsk er store og opgaverne mange i den trængte koncern, så er sandheden nok, at posten i A.P. Møller – Mærsk i og for sig blot er en net lille daglig appetizer til dén post, som må fylde mest på Jim Snabes agenda.

For siden januar i år har Jim Hagemann Snabe været bestyrelsesformand i den tyske mastodont, Siemens. Siemens hører til verdens helt store industrikoncerner, med 370.000 ansatte og en omsætning i alle divisioner på samlet 82 mia. euro – svarende til 610 mia. kr. – og aktiviteter i alt fra togproduktion, produktion af vindmøller til IT- og medicinsk teknologi.

Det er også en så kompleks koncern med aktiviteter der stritter i alle retninger, så analytikere og aktionærer i stigende grad har været bekymret for kompleksiteten – og centraliseringen i koncernen. Det skal ændres nu. Faktisk med noget der nærmest vurderes til at være en mindre revolution i Tyskland.

Siemens ry for at være tysk på den klassiske måde skal nedbrydes. Det betyder, at hovedsædet for Siemens i München, der i dag er selve omdrejningspunktet i stort set alle de beslutninger, skal være meget mindre, og ansvaret skal flyttes. Det er opsigtsvækkende i Tyskland, hvor en centraliseret magt er normalen.

Med Snabe i spidsen som bestyrelsesformand og en direktør til at udføre strategien, skal Siemens splittes i mindre langt mere selvstændige enheder. Nogle skal være børsnoteret, andre skal agere selvstændigt. Det skal øge beslutningskraften og fjerne tunge langsomme beslutningsprocesser, som slet ikke matcher dagens behov for at agere hurtigt, fordi den digitale revolution ellers løber fra dem.

Samtidig har Jim Hagemann Snabe gang i en nærmest tilsvarende proces i A.P. Møller – Mærsk, hvor han har været formand siden foråret 2017.

Allerede inden Snabe kom til Mærsk havde man sat fart i en regulær revolution. Sideaktiviteter – også store som olieforretningen – blev besluttet solgt fra. I stedet skulle forretningen fokuseres omkring transport og med dyb fokus på digitale muligheder med blockchain som styrende.

Siden har man solgt fra og fokuseret. Men hvad der kommer i stedet er højest uklart, set udefra. Og det er også tydeligt, at ledelsen, med direktør Søren Skou og Jim Hagemann Snabe i spidsen, har svært ved at forklare både ansatte og omverdenen, hvad det er, Mærsk skal ende som.

Så det tangerer rollen som en slags revolutionsleder, når Jim Hagemann Snabe nu flyver i pendulfart mellem København og München – for at gennemføre radikale forandringer både hér og dér. Jeg håber for ham, at han kan overskue to meget store forandringsprocesser på én og samme tid. Og jeg håber, at Jim Snabe snart vil hoppe op på ølkassen og fortælle om sine »smårevolutionære« planer – både i København og München.

2 responses to “Er Jim Hagemann Snabe industriens svar på en revolutionsleder?

  1. Der findes vel ikke nogen europæisk erhversleder i dag, der har de kompetencer der skal til for at navigere i en verden under så radikal forandring, som Jim Hagemann Snabe har. Vi har bevæget os fra den 4. industrielle revolution til den første digitale revolution. Et sæsonskifte – et mindset skifte – som ændrer verden. Fra olie til vind til sol. Fra benzin til el til selvkørende biler. Og det kræver revolutionær ledelse.

  2. I bogen “Dreams & Details” som Jim Hagemann Snabe har skrevet sammen med Mikael Trolle tager de begrebet “sæsonskifte” fra sportens verden og fører over i forretningsverdenen, og interessant nok handler begrebet i høj grad om “rettidig omhu”. Således burde Mærsk og dets aktionærer have let ved at forstå det digitale sæsonskifte som Hagemann Snabe sammen med Søren Skov vil gennemføre hos Mærsk. Problemet i Mærsk ligger i, om skiftet er rettidig, eller burde have været indledt langt tidligere. Rettidighed ligesom sæsonskiftet er kendetegnet ved at den udvises på et tidspunkt hvor virksomheden er på toppen af dets marked, og har “mentalt” og økonomisk overskud til investere i sæsonskiftet, sådan som det var tilfældet, da sæsonskiftet blev gennemført hos SAP af Hagemann Snabe i samarbejde med hans Co-CEO Bill McDermott med stor opbakning af stifteren Hasso Plattner. Her ligger muligvis også en forskel i forhold til Mærsk, hvor man kan være i tvivl om hvorvidt hovedaktionærerne i Mærsk helt har forstået hvad sæsonskiftet går ud på, og ikke mindst nødvendigheden af det.

    Jeg tror at udfordringen hos Siemens er en anden; nemlig topchefen Joe Kaeser som er inkarneret Simensianer og er vokset op med virksomheden, som han har arbejdet for siden 1980, og kender den indefra hvilket som udgangspunkt er en fordel i forbindelse med et sæsonskifte. Spørgsmålet er om Kaeser oprigtigt ønsker sig gennemgribende forandringer i Siemens koncernen; han er kendt for at være ret konservativ og ikke mindst temmelig egenrådig. Dog rejser hans seneste artikel på LinkedIn (https://www.linkedin.com/pulse/rainy-days-joe-kaeser/) som vist primært er rettet mod Siemens’ medarbejdere, en forventning om at han virkelig er forandrings parat, og fremfor alt ser nødvendigheden af et sæsonskifte hos den tyske gigant.

    Herfra skal der lyde et stort “held og lykke” med begge udfordringer til Jim Hagemann Snabe, som jeg synes viser meget stort mod ved at tage disse store udfordringer op. Jeg tror hverken han gør det for pengene eller prestigens skyld, men at han ønsker at gøre en forskel, ikke blot i de to virksomheder, men i ligeså høj grad for samfundet omkring dem, og han har tidligere bevist at han har evnerne til at gøre det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *