Den dag Mærsk-familien sagde nej til fremtiden

Lad os hoppe ind i tidsmaskinen og smutte et par år tilbage i tiden.

I bestyrelseslokalet på femte sal i Mærsk-hovedkvarteret på Esplanaden i København er bestyrelsen samlet.

Omkring mødebordet sidder flokken af bestyrelsesmedlemmer – nøje udvalgt udfra deres erfaringer.
Nogle er udlændinge med det globale udsyn. Andre har lang erfaring fra familieejede virksomheder, så de forstår at agere i en familie-styret koncern som Mærsk og så er Mærsk-familien selv selvfølgelig repræsenteret ved det runde mødebord, som fylder godt i lokalet.

En ting mangler dog; en patriark. Personen der kan skære igennem fakta og følelser og træffe beslutninger, som andre ikke tør. Det havde A.P. Møller – Mærsk tidligere i Arnold Peter Møller og sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller. Men ikke nu.

På dagsordenen er den potentielt største beslutning i mange år; skal Mærsk kortslutte planerne om at børsnotere DONG og købe selskabet?
DONGs olieforretning ville passe fint til Maersk Oil – og man kunne spekulere i at lægge de to forretninger sammen og så sælge dem efterfølgende. Derved var en del af finansieringen af det måske 100-milliarder kroner store opkøb hjemme.

Nu ville man købe DONG for at få fingre i koncernens hastigt voksende havvindmølle-forretning – en forretning der kan blive enorm og som passer perfekt i Mærsks tradition for at arbejde med energi og shipping.

Som fortalt i Berlingske Business mandag, så vendte bestyrelsen fingeren ned til ledelsens forslag.

Vi ved ikke, hvad der skete bag de lukkede døre – og vi ved heller ikke præcis, hvem der bakkede op om ledelsens forslag og hvem der sagde nej.

På den ene side er beslutningen til at forstå. For en investering på 100 milliarder kroner er vanvittig stor, selv for A.P. Møller – Mærsk. Det ville have krævet stort mod fordi man reelt satsede hele butikken på et sådan køb.

På den anden side – og her ser vi baglæns, hvilket altid er lettere – så var et DONG-køb måske Mærsks mulighed for at tage skridtet ind i fremtiden.

For sådan som A.P. Møller – Mærsk ser ud i dag, så bliver det stadig tydeligere, at man mangler det forretningsben, som fremtidssikrer koncernen om 10, 25 og måske 50 år.
For olien og mange andre forretningsområder er som bekendt solgt. Og shipping-aktiviteterne er hårdt presset – af bl.a. konkurrence og strukturelle forandringer i verdensøkonomien, hvor dét, at man transporterer gods verden rundt ikke kan fortsætte.

Så trods masser af snak om brugen af blockchain-teknologien og ambitionen om at blive transportbranchens svar på Amazon, så er det vidtløftige planer, som matcher dårligt til, hvordan Mærsk egentligt ser ud med tunge investeringer i skibe, havne og udstyr.

Man mangler altså et stort, konkret og vækstorienteret nyt forretningsben.
Den slags koster mange penge – illustreret af det mulige DONG-køb til 100 milliarder kroner.

Det turde Mærsk-bestyrelsen ikke. Vi ved ikke, om stifter Arnold Peter Møller eller sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller havde truffet en anden beslutning. Men begge har i hvert fald tidligere vist det forretningsmæssige mod – med alt fra etableringen i 1904, over satsningen på olie til beslutningen om at investere massivt i 1970’erne i containerskibe – som sandsynliggør, at de havde turde sige ja til beslutningen.

12 responses to “Den dag Mærsk-familien sagde nej til fremtiden

  1. enig

    Maersk er død

    Faderen & Sønnen er død

    Troen er væk. Tiden med rettidig omhu i et forretningsmæssigt større perspektiv er begravet med knoglerne, passionen & erhvervsmod.

    Godt gået Maersk. I levede. I sejrede. Nu sidder resten af familien & sutter på de bolsjer som endnu ikke er spist.

    Hvil i fred MAERSK

    I har gjort det godt

    Alt peger i retning af netop nu at vi kan sige farvel & tak til Maersk som det var en gang med heltemod, erhvervsflid & rettidig investeringsomhu.. endnu et kapitel er afsluttet i vor tids danske erhvervseventyrer færdiglevet. Tak Maersk. Ære være jeres minde til evig tid i Danmark

  2. Nej, det var Dong nok ikke blevet, Det havde været en del sværere for DONG & HTS og Corydon at tage røven på Mærsk som de gjorde med de Danske skatteydere.

  3. Dongs forretningsgrundlag er forbrugerne af strøm – da der ikke er nogen – der kan undvære den, snare et stigende forbrug, var det i stedet en udenlandsk investor, som foran en måbende befolkning fik lov at skumme fløden. Men det er jo hverken første eller sidste gang. Lidt groft kan man sige at al udlicitering af fx offentlig trafik – har skabt et overskud hos køberne – penge som skatte yderne kunne have sparet. Post Nord kan ikke løbe rundt – men se engang hvor mange fragtfirmaer vi har idag ? Deres netto fortjeneste er potentielt det Postnord er gået glib af. Som hos Mærsk sidder man så højt oppe at man ikke længere tænker på virkeligheden – mere på hvad man for at spise efter bestyrelses mødet.

  4. Mærsk har haft brug for en sund pause. Ledelsen kommer igen på nye fronter. Et sats på Dong kunne være endt katastrofalt. Man må gerne være forsigtig i sine handlinger, med det ansvar ledelsen bærer rundt på.
    Der er sikkert fokus på de nye bevægelser strategisk.
    Tvivl ikke.

  5. At Dong/Ørsted har fået vendt udviklingen skyldes én ting – Henrik Poulsen. Henrik Poulsen fik ryddet op i det ufokuserede gældsplagede selskab, som en række tidligere embedsmænd fra Finansministeriet, desværre havde kørt helt i hegnet med flere vanvittige fejlinvesteringer.

      1. Ja man undre sig over hvordan Mærsk er endt som verdens største og bedst indtjene container rederi når de nu er så underbegavet. Det må være rent held.

      2. Og der er aldeles ikke noget modig i hvad DONG gjorde, eftersom det til enhver tid er de danske skatteydere der står med risiko. og GS der tager profiten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *