Drop nu juraen og tal med whistlebloweren

Samtale fremmer forståelsen.

Det ved de fleste, men det gælder åbenbart ikke, når juristerne bliver blandet ind i opklaringen af Danske Banks hvidvaskskandale.

For det er netop kommet frem i Berlingskes afdækning af skandalen, at Finanstilsynet, landets fremmeste myndighed når det gælder finansielle virksomheder, ikke har talt med den interne Danske Bank-whistleblower, som har fået hele sagen til at rulle.

Jura handler bl.a. om retsreglernes tolkning og anvendelse.
Men hvad gør man, når juraen direkte modarbejder opklaringen af en af de seneste års største danske erhvervsskandaler?
For det er præcis tilfældet i opklaringen af hvidvasksagen, hvor Danske Bank og dens estiske afdeling har medvirket til hvidvaskning for milliarder af kroner.

Som mange vil have opdaget, så har Finanstilsynet – landets øverste myndighed når det gælder de finansielle virksomheders – netop fremlagt en 27-sider lang rapport om hvidvasksagen.
Rapporten er artig læsning og indeholder bl.a. otte påbud, otte påtaler og krav om, at Danske Bank skal hensætte yderligere fem milliarder kroner til eventuelle omkostninger relateret til hvidvaskningssagen.

Men spørgsmålet er, at om rapporten reelt kan bruges til noget?
Kan vi egentlig kan stole på, at rapporten har været hele vejen rundt i sagen? Er alle sten vendt? Er alle relevante implicerede spurgt?

Onsdag afslørede Berlingske, at tilsynet af juridiske grunde ikke måtte tale med den whistleblower, som allerede i 2013 advarede bankens ledelse om hvidvaskningen af milliarder af kroner, som kom fra tvivlsomme kilder i Rusland, Aserbajdsjan og Moldova.

Det er opsigtsvækkende. Ja, virker nærmest vanvittigt.

»….tilsynet er begrænset i sine muligheder for på egen hånd at opsøge eksempelvis en whistleblower og spørge ind til konkrete forhold i en tilsynssag,« skriver Finanstilsynets direktør Jesper Berg i et svar til Berlingske Business.
Jeg stoler på, at Jesper Berg har hørt godt efter, når de juridiske rådgivere har talt. Men det er svært at forstå, at tilsynet mener sig i stand til at fremlægge en rapport. Uddele påtaler, påbud og krav – men altså ikke har talt med en af de absolutte hovedpersoner i sagen.

Set fra min stol rejser det en stribe spørgsmål:

– Er rapporten fyldestgørende?

– Kan man pålægge sanktioner mod Danske Bank på en sådan baggrund?

– Hvis ikke Finanstilsynet, hvem skal så fremlægge en endelige vurdering af sagen?

– Og hvem leverer så det endelige grundlag som kan føre til mulige retslige tiltag?

Og hvad er det så, at Finanstilsynet og offentligheden er gået glip af, ved ikke at tale med whistlebloweren?

Berlingske har talt med whistlebloweren. Han ønsker ikke at stå frem og vil ikke fortælle i detaljer, hvad vedkommende ville have fortalt.
Men han slår fast, at der er fem væsentlige mangler eller misforhold i rapporten – samt en række mindre uoverensstemmelser.

Vi ved altså ikke, hvad manglerne er. Og vi ved ikke om whistleblowerens påstande holder vand.
Men noget tyder på, at vi langtfra har set hele sandheden om sagen.

Det er ubegribeligt. Og vi må kræve, at juraen rykker i baggrunden, så vi kan få alle oplysninger i sagen frem.

2 responses to “Drop nu juraen og tal med whistlebloweren

  1. Det er ikke juraen der er kommer i vejen.
    Det er økonomiske interesser. Der er simpelthen ikke vandrette skoder mellem tilsynsmyndighed og finanssektoren. Alene det at man har en direktør der skifter fra danske bank til Finanstilsynet burde ikke kunne lade sig gøre. Og så sætter man ham til at undersøge sig selv. Det er ikke jura, det er danmark der er en bananrepublik. Vi skal have en uvildig enhed til at undersøge de kriminelle ting der er foregået i danske bank. Det vil sige at banken selv, eller tidligere ansatte, eller folk med økonomiske interesser i danske bank ikke må være med. Det er simpelthen for primitivt det som foregår.

  2. Det er beskæmmende, at de fleste danske politikere ikke kan mande sig op til virkelig at skærpe den finansielle lovgivning, så man kan komme efter tilfælde, som det foreliggende i Danske Bank. Især de borgerlige politikere er meget forbeholdne, når det kommer til stramninger over for finanssektoren. De største finansielle institutioner i Danmark kan åbenbart ikke finde ud af at agere ansvarligt på alle planer, derfor skal der kraftige stramninger til, og det skal koste disse institutioner mange penge, hvis man træder ved siden af, så der bliver en reel præventiv effekt. Den nuværende kurs er alt, alt for slap !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *