Er det kejserens nye klæder, Illum sælger?

Der er point for forsøget. Point for ambitionerne bag stormagasinet Illum. Men så stopper rosen.

For offentliggørelsen af det nye regnskab var grim læsning i en grad, at jeg flere gange undervejs fik lyst til at knibe øjnene sammen og smide regnskabet langt væk. Som mangeårig regnskabs­læser skal der ellers en del til for at fremprovokere lige præcis den følelse.

Fakta først: Illum kom ud af året med et underskud på 101 mio. kr., efter en omsætning i butikkerne i bygningen på 693 mio. kr. Det er et imponerende – eller skræmmende – underskud, omsætningen taget i betragtning. Og imponerende – eller skræmmende – er det også at læse ledelsesberetningen fra ledelsen med Jeanette Aaen i spidsen, der trods regnskabets kedelige fakta emmer af optimisme.

Sprogbrugen fra ledelsen er sine steder nærmest flor­omvunden. Beretningen slår således fast, at man i Illum-­ledelsen er »stålsat«, når det gælder om at give service og oplevelser for kunderne.
Man er »stolt« over, at Illum i 2017 blev Kgl. Hofleverandør, og så slår ledelsen fast, at præstationen i 2017 var »stærk«, når man ser på vækst i salget på syv procent.

Jeg forstår godt, at en ledelse skal forsøge at fremhæve de positive ting i et svært år. Men den positive tone kan altså også tages for langt.
For der bruges relativt få linjer på at fortælle, at ejerne, den italienske butikskæde La Rinascente, må konvertere 260 mio. kr. i gæld til aktiekapital, og at ejerne vil yde finansiel støtte i 2018 »i det omfang, det måtte blive nødvendigt«.
Virkeligheden matcher ikke rigtigt ambitionerne.

Illum er en hæderkronet destination for bedrestillede. Sådan var det med succes i mange år. Men mange vil også kunne huske årene i 1980erne, 90erne og 00erne, hvor stormagasinet levede med skiftende ejere, skiftende strategi og blandet succes.

Derfor var det forrygende nyt, da La Rinascente overtog Illum i 2013 og med stærke thailandske ejere i baghånden investerede en halv milliard kroner i en modernisering. Den er snart overstået, og tilbage står et strømlinet stormagasin, hvor internationale luksusbrands har overtaget mange af kvadratmeterne.
Ambitionen er, at ­Il­lum skal være en »international destination« og altså tiltrække købelystne turister i stor stil.

Jeg håber, at det vil lykkes for Illum. Væksten i omsætningen er trods alt godt nyt, men jeg er skeptisk i forhold til at skabe et hus, hvor kundestrømmen året rundt er stor nok til også at kaste tilstrækkeligt med handler af.

For selv om danskerne har taget mange luksusbrands til sig – og selv om en mindre del af Strøget og enkelte sidegader efterhånden har fået interna­tionalt tilsnit med store luksusbrands på gadehjørnerne – skal der en del til at få kunder nok ind i et stor­magasin som Illum.

Øvelsen handler i bund og grund om at få tilstrækkeligt af de rigtige kunder ind – dem, der smider kroner nok til, at Illum kan leve op til sin egen konklusion om at være »Nordens mest eksklusive stormagasin«.

Foreløbig ser stormagasinet ud som en million – eller rettere 500 af dem. Spørgs­målet er så, om man også kan få en god forretning ud af det, eller om det er kejserens nye – og eksklusive – klæder, der hænger på bøjlerne og ligger på hylderne i det store, gamle varehus midt i København.

2 responses to “Er det kejserens nye klæder, Illum sælger?

  1. Peter jeg forstår godt din skepsis, men kan vi for en gangs skyld ikke lægge “danskheden” fra os og glæde os over at København har fået et fantastisk stormagasin. Støtte projektet, lægge nogen penge i butikken og nyde oplevelsen at vores egen lille “hovedstad” har fået et nyt vartegn.

    1. Det er jo lidt svært at smøre “vartegn” på brødet. Så hvis ikke vartegnet skal ende med at blive et nyt Skala så må der jo hives lidt penge hjem. 100 millioner i underskud er dog også en slags penge og at tro danskerne vil lægge penge i Ilums for at rede det, er lidt naivt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *