Alle skyder på Trump. Men han har en pointe

Tal har det med at fortælle deres helt egen historie. Og alt afhænger i virkeligheden af personen der læser tallene.

Så når USA’s præsident, Donald Trump, går amok på Twitter og forleden satte gang i dét, der let kan ende som en regulær handelskrig, så er jeg ret sikker på, at han har læst et tal. Og besluttet at handle på baggrund af det.

For det er få dage siden, at US Department of Commerce offentliggjorde tal for eksport og import til og fra USA.
Det er gruopvækkende tal, set med amerikanske briller.
Og selvom visse økonomier har travlt med at fortælle, at der gemmer sig mange nuancer bag handelsbalancetallene, så lur mig, om Donald Trump ikke er gået i panik og læser tallene som en bekræftelse på, at alle prøver at snyde og udnytte USA og at det er ham, altså Trump, der er den eneste der kan redde landet.

Og ser man på tallene for import og eksport til og fra USA, så er det da også helt vilde tal og en grum historie, hvis man er amerikaner.
USA’s største samhandelspartner er Kina – hvis man da ellers kan kalde relationen for et partnerskab.
For USA importerede sidste år varer – renset for tjenesteydelser – for 505 mia. dollar. Den anden vej røg varer for 130 mia. dollar – og altså dermed et handelsbalanceunderskud for USA på astronomiske 375 mia. dollar.

Det tal og den vilde ubalance i handelen mellem USA og Kina ved vi er det, der gør Donald Trump mest rasende. Og skræller man alt andet væk, så er relationen til Kina det altafgørende for Donald Trump – selvom han pakker sine budskaber pænt ind når det gælder Kina.
Det er den ubalance – og de bagvedliggende konsekvenser i form af amerikanske virksomheder som lukker og udflytter arbejdspladser – som Trump summede sammen, da han under valgkampen gik i krig mod underskud, udflytning og udenlandske konkurrenter under sit slogan ’Make America great again’.

Og mangler han ammunition kan han kigge videre på listen over handelsunderskud.
I forhold til Tyskland var det amerikanske handelsunderskud sidste år på 53,5 mia. dollar.

Og lille Danmark er ikke meget mere venligt indstillet når det gælder indkøb af amerikanske varer.
Sidste år importerede Danmarks således amerikanske varer for 2,2 mia. dollar, mens vi eksporterede for små otte mia. dollar, renset for tjenesteydelser.

Så ser vi bort fra alle nuancer, så forstår jeg godt Trumps reaktion. Jeg forstår også godt, at han har opgaven at forsvare sit land og sine borgere.

At han samtidig har nogle valgløfter som har vist sig at være svære at leve op til er en anden ting. Så måske er dét, at han indenfor handel kan spille hardball og gå i kødet på rivalerne med til at sikre ham ro og ros fra baglandet.

Så langt så godt. Jeg forstår simpelthen godt nogle af mekanismerne set med amerikanske øjne.
Men for et lille land som Danmark er et hvert tilløb til en handelskrig stadig rigtigt skidt nyt.

Det er ikke i sig selv de cirka otte mia. dollar i eksporten, som er det grimme.
Det værste er, at når USA lukker sig om sig selv, så vil det smitte på andre lande.
I stedet for øget samhandel, få grænser og fri konkurrence, så sker det modsatte. Staterne lukker sig om sig selv og det kan måske gå i et vist omfang når man er et stort land, en stor økonomi. Men er man lille Danmark, så er det rigtigt skidt nyt.

12 responses to “Alle skyder på Trump. Men han har en pointe

  1. Enig, men værre ville et bankerot eller et af Kina okkuperet/annekteret USA være.

    Hvis der skal justeres og træde på bremsen, er det nu, under en højkunjuktur, det skal ske.

    Trump er – imodsætning til diverse levebrødspolitikere og journalister – først og fremmest forretningsmand.

    Det er der mange, der ikke vil tage til efterretning.

  2. Problemet er vel generelt set at den amerikanske måde at gøre ting på er for dyr, for dårlig og ikke tidssvarende – med få undtagelser. Det er bare et spørgsmål om tid før kineserne også kan eksportere biler, fly og skibe i stor stil. Kineserne sælger allerede komplette jernbaner med spor, lokomotiver, togvogne osv. til mange lande i verden. Amerikanerne skal bare tage sig sammen.

    1. Ja.

      Og i mellemtiden opfinder amerikanerne Hyperloop, og så kan kineserne stå der.

      Trump har ret.

      Gør det økonomisk fordelagtigt for virksomheder at investere hjemme, og alle vinder på det.

      Sværere er det ikke.

      1. Hyperloop er smart, men det løser et 1. Verdens problem.
        Lidt lige som tog der kører 300 km/t og overlydsfly

        Det er de få kunder til

        1. Hvis Hyperloop som forventet bliver billigere rnd at flyve, inkl. transport til/fra lufthavn, skal kunderne nok komme, da den samlede rejsetid metro/metro bluver den samme.

          Hvorfor i alverden skille man så flyve?

  3. Det er vel ikke så underligt at handelsunderskuddet er stort med Kina, ikke bare for USA men for hele den industrialiserde verden. Høje lønninger og krav til arbejdsmiljø og forurening har det attrativt at flytte alle de pridicerende arbejdspladser ud et sted hvor kontrollen og kravene ikke er så høje.
    Samtidigt har vi som forbrugere en vis tendens til at gå efter produkter vi kan betale og vi vil ikke acceptere at vores varer skal koste 3 gange så meget som hvis det kom fra Kina.
    Hele fundamentet for den amerikanske middelklassevelfærd er baseret på at der sidder kolonnearbejdere i Asien og syer dees tøjbamser.
    Amerikanerne har masser af penge, de køber massivt op af virksomheder i hele verden, underminerer de lokale konkurenter ved at dumpe priserne på produkterne hvrefter de lukker, kanalisererr skatteindtægter til skattely og dermed fjerner indtægts og arbejdspladser i de lokalsamfund der omgiver dem.

    Man skal gøre det man er god til og svær-; og masseproduktion i USA ? Glem det. Det kommer ikke tilbage før velstanden bliver så høj i Asien at det bliver for dyrt at producere der.

  4. Løsningen på USA’s problem er ikke toldmure, men fri og fair konkurrence. Så krudtet burde bruges på at bekæmpe de subsidier og tekniske handelshindringer, som vel specielt Fjernøsten praktiserer. Og hvis der i et frit og fair marked alligevel er et stort handelsunderskud, er problemet simpelthen, at USA ikke producerer effektivt nok. Toldmure er den direkte vej til at få industrien langsomt at sygne hen i ineffektivitet og ende som beskyttede værksteder pga. manglende international konkurrence.

  5. et er at USA ikke kan hamle op med KINA- priser, hvem kan det. det er jo netop derfor at vi alle handler med KINA. men sagen er dog en anden med hensyn til TYSKLAND og DANMARK. vores varer bliver da ikke solgt for spotpris. hvorfor kan USA ikke udfordre os netop med disse varer. jeg synes at USA skulle vågne op og ikke græde krokodilletårer. se at komme i gang ved samlebåndene. der er mange arbejdspladser
    her og det er bla.andet jo det USA ønsker.

  6. Forfatteren glemmer selv mange forhold i hans analyse:
    1. Man skal også se på handlen af tjenesteydelser, hvor amerikanerne har overskud.
    2. Betalingsbalanceunderskuddet er faktisk faldet siden krisen
    3. Betalingsbalancen er per definition lig med forskellen mellem opsparing og fysiske investeringer i et land. Så et underskud er ofte et tegn på at landet sparer for lidt op. Trump kan så lade være med at lave ufinansierede skattelettelser der øger det offentlige underskud og dermed sænker den nationale opsparing.
    4. Der er fuld beskæftigelse i USA. Ledigheden er 4,1 procent. Så de mennesker der skulle arbejde i disse fabrikker, der er flyttet til udlandet, laver altså noget andet.
    5. Man kan godt have underskud overfor et land uden problemer. Altså DK har underskud overfor Tyskland, men vores handel med Tyskland er stadig en fordel for DK.

    1. “Fuld beskæftigelse”, det er da at handle elastik i metermål. Jeg ved ikke hvordan det fungerer i USA, men i de fleste lande falder man ud af statistikken når man ikke længere modtager penge fra a-kassen. Findes der statistikker over arbejdssøgende, som ikke modtager penge mens de ikke har noget job?

      1. En ledighed på 4,1 procent i USA er opgjort på baggrund af spørgeskemaer, dvs. uafhængigt af om de er faldet ud af a-kasser. I disse undersøgelser er folk ledige, hvis de leder efter et arbejde og ønsker at have et job.
        Faktum er, at ledigheden er utrolig lav, og man skal tilbage til slutningen af 60’erne for at finde en decideret lavere ledighed (3,4 procent da lavest). Her er brugt samme opgørelsesmetode. I slutningen af 90’erne var ledigheden marginalt lavere end nu (4,0).

        Undersøgelser viser, at teknologiske ændringer har betydet meget mere end globalisering for ufaglærtes mulighed for at få højere løn.

    2. Godt der var en voksen til stede, Anders. Der er ikke i sig selv noget skidt i et underskud på betalingsbalancens løbende poster. Det er børnelærdom på økonomistudiet. Et overskud kan jo også udlægges dårligt: Det viser at forbruget er kollapset og ingen gider investere i landet.

Skriv et svar til Niels Ohlsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *