Mercedes er en lille brik i et stort kinesisk puslespil

Det er lidt ligesom at lægge puslespil.

Foran sig har man hundreder af puslespilsbrikker – og et stort tomt bord.

Målet kender man. At få det store puslespil til at gå op.
Det er ingen let ting. Først hænger enkelte brikker sammen. Og så pludseligt begynder det store billede at tone frem.

Sådan agerer og tænker Kina i internationalt erhvervsliv i disse år.

Fredag blev det kendt, at ejeren af den største kinesiske bilproducent Geely, Li Shufu, køber sig til små ti procent af aktierne i Daimler, selskabet bag mærket Mercedes.
Købet skabte røre i Tyskland, hvor Daimler er en af stjernerne i erhvervslivet. Tirsdag ventes Li Shufu at mødes med kansler Merkels økonomiske rådgiver i Berlin. Tyskerne ved godt, at Li Shufu ikke ligefrem er en hr-hvem-som-helst.

Han er storaktionær og øverste leder af Geely. Han var den første kineser, der købte op i bilbranchen i udlandet, da han overtog svenske Volvo og for bare et par måneder siden købte han sig ind som største enkeltaktionær i den svenske lastbilproducent Volvo.
Han er altså en stor kanon i bilbranchen og en stor kanon i Kina, hvor han hører til top-15 blandt landets rigeste – og han er ikke bange for at satse.
Derfor burde det ikke overraske, at han køber op i Daimler. Men det er svært at se udover, at der ligger andet og mere bag købet, end blot dét at eje omkring 10 procent af aktierne i den tyske bilproducent.

For at forstå det udsagn må vi se på et par tørre tal.
Enhver ved, at Kina og Kinas erhvervsliv har fart på ekspansionen i disse år.
Kina har verdens næststørste økonomi og de kinesiske virskomheder bevæger sig i stigende grad fra hjemmemarkedet og ud i den store verden, i jagt på salg og teknologi.
Det er en officiel og statsstøttet kinesisk ambition, at der skal købes op og etableres selskaber i udlandet.

I 2016 købte kinesiske selskaber udenlandske konkurrenter op for 217 mia. dollar, i følge dataudbyderen Dealogic.
Det tal styrtdykkede så i 2017, hvor tallet blot nåede 147 mia. dollar.
Opbremsningen skyldtes et diktat fra den kinesiske regering, der bremsede udstrømningen af valuta fra Kina i et forsøg på at stabilisere Kinas økonomi, der er trængt at faldende vækst og frygt for bl.a. en boligboble.

Men ingen regler uden undtagelser.

Så Mercedes-købet kan ses som en brik i et spil.
For den kinesiske regering godkender stadig udenlandske opkøb, når det har potentiel strategisk betydning for Kina.

For Kinas præsident, Xi Jinping, har længe arbejdet på en plan kaldet ’One belt, one road’, som er en slags moderne silkevej, som via massive infrastrukturprojekter skal forbinde Kina og Kinas fabrikker med kunderne i Europa, Asien og Afrika.
Dér passer opkøb i bil- og lastbilproducenter perfekt ind.

Og læg dertil, at Daimler er kendt som en af verdens dygtigste bil- og lastbilproducenter af slagsen og er førende indenfor batteriteknologi.
I Tyskland spekuleres heftigt i, at det netop er adgang til den teknologi, som Geely og Li Shufu vil have fingre i.
Han har tidligere forudset, at det store bil- og lastbilslag vil handle om de førerløse og batteridrevne af slagsen. Dér vil Mercedes passe perfekt ind.

Så der er tænkt over, hvilke brikker der mangler i det store spil. Nu mangler vi bare at de begynder at hænge sammen.

2 responses to “Mercedes er en lille brik i et stort kinesisk puslespil

  1. Det paradoxale er, at mens USA under Trumps “ledelse” de seneste 12 måneder har haft travlt med at trække sine store virksomheder hjem til USA, går Kina helt andre, og efter min mening, langt klogere veje. De tænker strategisk og har en businessplan med krystalklare målsætninger. USA derimod, handler for tiden mere og mere spontant og faktisk stik modsat de professionelle handels-principper, de selv underviser i på deres top-ratede handelsskoler/universiteter. Trist, at verdens til dato ledende handelsnation skal miste sin ledende position til et kommunistisk diktatur på grund af et ulykkeligt præsidentvalg. Donald Trump vil repræsentere en særdeles kostbar periode for USA og dets globale handelspartnere. Ja, vil sandsynligvis koste USA dets ledende handelsposition “for ever”. Man kan kun håbe på, at Amerikanerne endelig vågner op
    og indser deres fatale fejltagelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *