Novo’s tonedøve topledelse fejlede

Enhver der har prøvet at være på auktion kender typen.
Køberen der lige skal prøve at lægge et skambud på en vare – et bud, som er langt under værdien for varen. For tænk nu, hvis man er så heldig at buddet går hjem.
I langt de fleste tilfælde får skambyderne ikke fingre i varen. Men ind i mellem er de heldige. Sikkert er det kun, at de er hadede blandt de andre auktionsdeltagere.

Jeg står tilbage med oplevelsen af, at Novo Nordisk topledelse, personificeret af ceo Lars Fruergaard og den mangeårige finansdirektør Jesper Brandgaard, var ude i præcis den øvelse, da de for nogle uger siden lagde et bud på det belgiske biotekselskab Ablynx på ca. 19 mia. kr.

For det kan godt være, at 19 mia. kr. for en mindre konkurrent kan lyde af mange penge, men i biotekbranchen er det pebernødder.

Allerede da Novo Nordisk lagde buddet stod det klart, at der var noget ’galt’ med buddet og det blev bekræftet mandag, hvor konkurrenten Sanofi lagde et bud på 30 mia. kr. og fik det godkendt.
En ting er, at køber forsøger at købe billigst muligt og sælger forsøger at presse prisen så langt op som muligt.
Det har vi set utallige gange ved virksomhedshandler, store som små.

Så cirkler køber og sælger omkring hinanden. Der foregår forhandlinger og sonderinger i det skjulte og har vi med børsnoterede virksomheder at gøre, så tales der ofte høfligt undvigende omkring mulighederne.
Alt sammen handler om, at køber vil købe billigst muligt, mens sælger naturligvis vil have den højest mulige pris hjem til ejerne.

Sådan foregik det ikke i tilfældet Novo Nordisk og Ablynx. Her var tonen kontant, næsten hadsk i afvisningen fra belgierne.

Novo Nordisk var ellers virkeligt brændt varm på Ablynx.
Et køb af Ablynx ville understøtte Novos vigtige, men trængte, blødermedicinforretning. Et køb vil være et virkeligt løft, lyder vurderingerne.

Så i løbet af december 2017 henvendte Novo Nordisk sig med hemmelige bud på at købe det belgiske selskab. To gange blev tilbuddene afvist.
Så er det, at der går taktik – eller skal vi kalde det kræmmer-sjæl – i Novo-ledelsen.
For i stedet for at holde fast i de hemmelige forhandlinger, så vælger man at lægge et offentligt bud på Ablynx.

I dag er det let at konkludere, at det var et strategisk fejlskud af de store.
Det blev sikkert gjort i forsøget på at presse et køb i gennem. I stedet åbnede det for en regulær budkamp, hvor andre mulige bydere blev presset på banen.

Det fejlslagne spil om Ablynx efterlader en fortumlet Novo-ledelse forretningsmæssigt.
Og det efterlader en Novo-ledelse, som virkeligt har fået skrammer indadtil og udadtil.

For Lars Fruergaard er det en virkelig dum start som øverste Novo-leder. For om noget, er det jo det strategiske spil, som han skal vinde.
For finansdirektør Jesper Brandgaard er det lidt på samme måde. For han kendes som lidt af en strateg indadtil. De evner rakte åbenbart ikke denne gang og det svækker hans position.

P.t. ved vi ikke, hvordan historien ender.
Sanofis tilbud ser ud til at gå hjem og Novo vil ikke byde højere. Omvendt så smækker Ablynx-formand Bo Jesper Hansen ikke fuldstændigt i for et nyt højere tilbud. Han er tydeligvis også en rigtig købmand og åbenbart smartere end Lars Fruergaard og Co.

17 responses to “Novo’s tonedøve topledelse fejlede

  1. Jeg forstår ikke helt, hvorfor en, der skambyder, skulle være hadet af andre deltagere i en auktion?. Nogen skal jo afgive første og laveste bud.

    I analogien med en alm. auktion, er det jo også en del af spillet, at markere for auktionsholderen, hvis man ikke agter at byde mere. F.eks ved diskret at ryste på hovedet.
    Så kan auktionsholderen afsøge salen for andre bydere. Er der ingen acceptable bud, går lottet tilbage. Er man heldig, kan man på en senere auktion så købe det billigere nu alle ved, at det har været forsøgt solgt før.

    NOVO ser ikke ud til at have haft et adækvat beredskab i forsøget på at købe Ablynx.
    De har hverken budt igen, eller, så vidt vides, diskret markeret, at deres interesse er væk.
    Så ejeren har været nødt til at søge andre bydere, og det ser ud til at være lykkedes.

  2. Du skriver selv, p.t. ved vi ikke, hvordan historien ender. Med den afsluttende bemærkning, så synes jeg, din overskrift på artiklen, er utrolig grov. Efter mere end 50 års virke, som Selvstændig, så er der ikke noget, mere naturligt end, at efter- prøve alle muligheder. Ablynx´s ledelse er da ikke uvidende om prisen, på deres virksomhed, men har måske været ude i branchen, for at søge højere bud. Hvem har ikke stået med en salgsvarer, og hørt på “kloge” profeters udtagelser, det må du ikke sælge den for, den er langt mere værd, når man så sige, det er din, så får de pågældende travlt med at forklarer, at de ikke lige er købere. Det er ude i marked, den rigtige pris findes, det er jeg fuldstændigt roligt ved, at Novo Nordisk, nok skal klarer. Aktionær i selskabet siden 2002.

    1. -Og så et lille sidespring: er du tvivl, om der skal et -r til sidst i et ord, så test på et ord hvor hhv. navnemåde/nutid, og ental/flertal lyder forskelligt. For eksempel spise/spiser og bil/biler.

  3. Kære Peter Benson,
    Kunne det være, at NN er blevet reddet af Sanofi fra at begå en tvivlsom investering?
    NN byggede en af verdens stærkste antistofgrupper op fra 2002 til 2014. Der blev etableret en stærk projektportefølje, som nu er solgt fra, og som nu trives i andre store selskaber. Omkring 2013-2015 blev alle centrale medarbejdere omkring platformen afskediget, og nu 3 år senere skulle NN så påtage sig driftomkostninger for 500 FTE’er i Ablynx: – et selskab, som har en meget snæver antistofplatform sammenlignet med andre biotech-selskaber, og som har en meget snæver portefølje.
    Tonedøv eller ej, som du skriver, så har Sanofi måske reddet NN fra en uovervejet og tvivlsom beslutning, som ikke var helt forankret i en konkret og tilbundsgående analyse af, hvad en antistofplatform skal rumme for at være kompetitiv. NN har fejlet ledelsesmæssigt på området for udvikling af antistoffer, ja, men fejlen blev begået i årene 2013-2015….

  4. Peter Suppli’s bedrevidende attitude er noget træls. I en sådan budkrig er det naturligt at køber og sælger ikke kan blive enige om prisen. I Biotech er der utallige eksempler på at pharma har købt biotech for dyrt, lige som det modsatte naturligvis er tilfældet.
    Mht ablynx synes jeg at sanofis bud er meget generøst, og det skulle ikke undre mig om novo’ s pris viser sig at være mere realistisk. Under alle omstændigheder ikke noget nogen kan sige med sikkerhed idag og derfor uklogt med den skråsikre attitude, specielt når man betænker at Peter Suppli langt fra har kompetancer til at vurdere disse buds realisme.

  5. Nogen der har checket hvor meget Novo har tjent på de aktier de allerede havde i firmaet, måske Novo der måske ikke køber virksomheden, men sælger deres andel og på den måde tjener styrtende.

  6. Jeg er enig i de øvrige kommentarer, og at journalister med en forholdsvis kort uddannelse bør være varsom med at udtale sig alt for skråsikkert om komplicerede virksomhedsforhold. Sandsynligheden for, at pågældende journalist ikke har nogen som helt viden og forudsætninger for at fremkomme med en sådan udtalelse er forholdsvis stor. Novo har trods alt vist en stor kompetence i at drive en lønsom medicinal virksomhed.
    Jeg skal anbefale, at pågældende journalist koncentrerer sig om referere fakta, så læserne kan modtage en viden om handlen med virksomheden. Mere er i grunden ikke nødvendig.

  7. Fair kritisk artikel! Nationalklenodiet NOVO fortjener ikke ros af forløbet.

    Efter alle de negative bemærkningen i kommentarsporet synes jeg, det er på sin plads også at tilkendegive forståelse for synsvinklen.

    NOVO har sikkert gjort deres hjemmearbejde, herunder vurderet alle scenarier før og efter offentliggørelse af buddet. Men det ønskede udkomme kan næppe have været at netop Sanofi skulle overtage virksomheden, og dermed destabilisere det fremtidige samarbejde.

  8. Når novo ikke har budt en højere pris, hvilket de jo har haft masser af tid til at gøre er det ikke fordi “deres tonedøve topledelse fejlede” men fordi de ikke mener at selskabet er mere værd end deres sidste bud – uanset at de næppe er begejstrede for at det netop er sanofibsom køber firmaet.

  9. Åh ja, bagklogskabens ulideligt klare lys…

    Men bare lige for, at få facts på bordet så bød Novo op til 44% over lukkekursen. I gennemsnit er delisting premium på tværs af industrier ca. 30-35%, hvor biotech dog er i den tungere ende… det sagt, et initialt bud – som jo er et “lad os finde hinanden” bud – er helt indenfor skiven.

    At Sanofi vælger at værdisætte Ablynx til mere end det dobbelte af hvad den frie markedsværdi var, det finder jeg mere bekymrende…

    1. Jeg har selv citeret en 45% premium i Novos bud, men jeg kan ikke se det skulle være sådan. Ifølge Reuters var Sanofis vindende bud på 45 EUR per aktie, hvilket vil sige 21% over fredags lukkekurs på godt 37 EUR. Dvs. Novo’s bud har ligget markant under markedsværdien, hvilket absolut ikke giver nogen mening. Hvorfor skulle aktionærerne i Ablynx NV sælge deres aktier billigere til Novo end hvad de kan sælge for på børsen? Novo er endda frække nok til at offentliggøre deres bud, angiveligt for at presse ledelsen, hvilket heller ikke giver mening. Det tvinger jo bare ledelsen i Ablynx NV til at ignorere Novo. Hvis det passer, at Novo har budt under markedsværdien, så er jeg 100% enig i, at ledelsen har fejlet gevaldigt.

  10. Når Novo byder 44% over markedsprisen er det lidt skråsikkert at påstå, at de nærigt har forregnet sig og tabt en budkrig til konkurrenten. Novo har selvfølgelig foretaget en grundig værdiansættelse, herunder af den stratetiske værdi af at overtage denne virksomhed og forhindre konkurrenten i det samme. Men Sanofis bud kan jo vise sig at være langt over den reelle værdi. Det er i hvertfald påfaldende, at markedet ikke straffer Novo i dag på børsen, hvis de har dummet sig så gevaldigt.

  11. Sjovt som investorer og analytikere har forkærlighed for at sortere i informationer og synspunkter, som passer til netop deres investeringsvalg. En kritisk tilgang til alt er klart den mest langtidsholdbare strategi for en investor. Der er blot uendeligt få, der kan magte den (selv)kritiske tilgang. Tak, Peter, for en kritisk kommentar, der forhåbentlig kan give stof til eftertanke hos mange af os…

  12. Ingen af os ved lige nu, hvem der har handlet bedst, Sanofi ved at købe til voldsom overpris, eller Novo ved at stoppe deltagelse i budkrig. Sagen er jo, at Ablynx ikke har noget salg endnu, alt er under fase 2 eller 3, og intet produkt er godkendt endnu. Set i det lys, finder jeg, som beskeden aktionær i Novo, at de har handlet yderst fornuftigt og maaske lidt forsigtigt. Nu er det en jyde, der er topleder i Novo, og han har handlet jysk. I forskellige fora er det værdsat af masser af hovedsageligt mindre investorer. Kun tiden vil vise, om Sanofi har handlet rigtigt, men man skal heller ikke glemme, at Sanofi er yderst trængt paa flere omraadet lige nu.

  13. Jeg kunne gerne have set, at NN have købt caplacizumab ud af Ablynx og føjet det til porteføljen af blødermedicin produkter. Men det ville ikke have givet mening at betale en meget højere pris og så samtidig påtage sig et ledelsesansvar for 500 ansatte med 45 projekter fordelt ud på samarbejder med 9-10 eksterne partnere, som Ablynx p.t. har. Deres antistofplatform er temmelig snæver, som jeg ser det, og hvis NN ville have prioriteret en stærk tilstædeværelse i dette teknologiske felt, så skulle de have beholdt den interne platform, som blev opbygget 2002-2014. Det ville have set underligt ud nu, 3 år efter, massivt at investere i en enkel antistofplatform, hvorfra der endnu ikke er markedsført noget prodkt, når man kort forinden havde nedprioriteret en meget bred og kompetitiv intern platform. Ærgerligt at caplacizumab ikke kom i hus til en god pris, men en lille guldklump kan også købes for dyrt, og derfor gik NN nok ikke ind i en opskruet budrunde; – på sigt kan det vise sig, at det var ganske klogt, vil jeg tro, så her finder jeg, at journalister og kommentatorer bør støtte denne beslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *