Skal ulvene fra Wall Street sættes i lænker?

Driften efter at tjene penge er en naturlig og voldsom drift.

Det gælder vist de fleste af os i varierende omfang – og det gælder i særklasse for børsnoterede virksomheder i alle størrelser og fra alle lande.

For i realiteten afgør én ting, om virksomheden og dermed topchefen er en succes eller ej; bundlinjen.
Er der overskud og vækst, så er alt godt. Gælder det modsatte, så er der krise.

Og er der noget virksomheder og investorer har vænnet sig til, så er det, at spændet mellem ’succes’ og ’krise’ er blevet smallere og smallere.

Netop dét aspekt har en af de absolutte internationale hovedpersoner i erhvervslivet netop sat ord på.
Larry Fink. formand og ceo for BlackRock, der regnes som verdens største private investeringsselskab med samlede investeringer på omkring 6.000 milliarder dollar.

Oversat, så betydet det, at Larry Fink hører til de mest magtfulde mennesker i verden. Lang mere indflydelsesrig end selv præsidenter, premierministre og statsministre.
For hans ord er næsten det samme som lov. Og hvad Larry Fink siger og gør, har direkte konsekvenser i selv de allerstørste internationale koncerner.

For få dage siden sendte han en brev til direktørerne i en række af verdens største børsnoterede selskaber.
I brevet slog han fast, at ikke alt handler om at maksimere profitten i selskaberne.

Det fremgik også, at virksomhedslederne ikke altid bare skulle sigte efter næste kvartalsregnskab – underforstået, at ikke alt handler om afkast her og nu.
Topcheferne og virksomhederne skal i stedet, mener Larry Fink, tage ansvar for det samfund de opererer i. Tage ansvar for kunder, ansatte og selvfølgelig uden at glemme aktionærerne, som ejer virksomhederne.

Det emne er et af de store diskussionemner i disse dage ved Davos-topmødet og jeg forstår det godt.
For det er i modstrid med rigtigt meget i en verden, hvor penge betyder mere og mere. Hvor færre og færre mennesker sidder på en stadig større del af formuerne og hvor såvel under- som middelklasse er hårdt udfordret i en række lande verden over.
I Davos har der i denne uge været rundbordssamtaler om emnet.

Carlos Ghosn, øverste chef i bilgiganten Renault svarede kontant på opfordringen.
’Jeg kan kun se langsigtet, hvis mine kvartalstal matcher forventningerne. Gør de ikke det, så bliver jeg knust«, sagde han blandt andet i Davos.

Indra Nooyi, topchef i Pepsi slog fast, at 90 pct. af investorerne i USA ser alene på, om selskabet nåede sine kortsigtede mål – faktisk helt ned på ugeresultaterne.

Klar besked altså til Larry Fink, men alligevel værd at tænke over også set i et dansk perspektiv.

For en ting er, hvad typer som Larry Fink kan gennemtvinge – og hans rå pengemagt kan altså påvirke meget.
Noget andet er, hvad virksomheder gør, hvis folkestemninger pludseligt ændrer sig – eller sågar rejser sig.
Folkestemninger er en ting, noget andet er, hvad der er godt for en virksomhed – at handle kort- eller langsigtet.

Jeg tror, at det er blandingen der er afgørende.
Et ensidigt fokus på at levere resultater her og gør måske aktionærerne glade på den korte bane. Men uden det lange perspektiv, så er det i grunden ligegyldigt og så taber ulvene fra Wall Street alligevel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *