Har vi ramt muren – uden at opdage det?

Det går fantastisk. Ikke!

Økonomien buldrer af sted i Danmark og uden for grænserne – faktisk lige så langt øjet kan række.

Huspriserne stiger mange steder. Lejlighederne i de store byer er stukket af.
Beskæftigelsen, som er et sikkert tegn på, hvordan den danske økonomi har det, har reelt aldrig haft det bedre.
Faktisk er antallet af beskæftigede ved at sætte all time high-rekord i disse dage.

Betalingsbalancen ser godt ud. De fleste nøgletal for eksporten viser vækst og fremgang. Virksomhederne trives, og mon ikke de kommende ugers virksomhedsregnskaber vil vise mange rekorder og understøtte fortsat stigende aktiekurser.

Alligevel er der ved at snige sig en nagende økonomisk pessimisme ind på mig. Nogle gange går tingene måske næsten for godt. For man siger, at der let kan gå et års tid fra det øjeblik, hvor en krise reelt indtræffer, til den bliver opdaget. Så lang tid tager det, før alle tegn summer sammen.
Så lang tid kan der gå, før statistikere og økonomer får regnet efter.
Og så går der ofte endnu længere tid, før politikerne også vil erkende, at optur er ved at blive afløst af nedtur.

Jeg har ikke svaret på, hvad der kommer til at ske.
Jeg håber, at opturen fortsætter. Men lad os prøve at se på en række ingredienser i den øjeblikkelige optur.

For godt nok kan optimisme gøre meget for et forbrugs­drevet opsving, men mange faktorer spiller ind.
Vi begynder på boligmarkedet. Mandag læste jeg en økonomanalyse, der slog fast, at der er grund til nøje at følge, hvad der sker netop nu i Stockholm og vel også Oslo.
Begge steder har man foretaget indgreb for at bremse prisstigninger, og det virker. Faktisk i en grad, så indgrebene ikke kan forklare hele ned­turen. Det ses nærmere som et resultat af en overophedning, som nu er vendt. Det samme kan let ske i de store danske byer, lyder det. Og rammer det byerne, smitter det af længere ud på boligmarkedet.

Opturen på boligmarkedet har været båret af stadig lavere renter. Nu er de bagvedliggende renter stigende. Det kan skubbe til en boligopbremsning.
Tidligere på måneden var det Verdensbanken, der advarede om, at sidste års samlede globale vækst på tre pct. ville være svær at overgå, og at enkeltfaktorer, f.eks. faldende produktivitet pga. stigende mangel på den rigtige arbejdskraft, vil få væksten til at bremse.
Det med mangel på kvalificeret arbejdskraft er en meget virkelig størrelse i Danmark, hvor netop den faktor kan blive den alvorligste bremse på vækst de kommende år.

Læg dertil, at Kina – der jo driver stadig mere af verdensøkonomien frem – har travlt med at styre sin økonomi. Det sker med indgreb på bolig­markedet og med en opbremsning i opkøb af amerikanske statsobligationer, hvilket fik den amerikanske rente til at stige med det samme.

Det var enkeltbud på ting, vi skal holde øje med. Den gode nyhed er, at vi som økonomi og samfund stadig er godt klædt på til en eventuel krise.

Spørgsmålet nu er, om og hvornår enkeltproblemerne begynder at summe sammen?

Og det næste spørgsmål er, hvor hurtigt vi så reagerer. For det kræver mod at reagere på enkeltproblemer, og det letteste er at lukke øjnene og løbe videre.
Men så rammer vi muren hårdt. Og den slags ender sjældent kønt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *