Skulle DONG have valgt direktørens navn i stedet?

En tur forbi det gamle H.C. Ørsteds-værk i den københavnske sydhavn illustrerer problemet i meterhøje bogstaver.
På det knapt 100 år gamle kraftværk er navnet ’Ørsted’ ikke til at overse på siden af de rød-hvide bygninger.

Ørsted er navnet, som det statskontrollerede energiselskab DONG i 2017 valgte kalde virksomheden fremover.
Med en millionkampagne kæmpede selskabet for at få slået navnet fast og der var ingen mangel på superlativer, da DONG-ledelsen selv skulle forklare, hvorfor den gamle fysiker, kemiker m.m, H.C. Ørsted, nu skulle lægge navn til et moderne grønt energiselskab.

Henrik Poulsen sagde således:
»Vi har gjort et stort arbejde for at finde det rette navn og den rette brand-identitet til vores virksomhed. Vores nye navn er en hyldest til H.C. Ørsteds nysgerrighed, engagement og interesse for naturen, og vores brand-identitet afspejler den nytænkning og dybe forståelse af naturen, som er afgørende for at kunne skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.«

Det lyder godt, ikke?
Spørgsmålet nu er, om DONG har pyntet sig ikke alene med lånte, men snarere stjålne fjer.

For står det til efterkommerne efter H.C. Ørsted, så er navnet blevet stjålet og DONG bruger det uden retten på deres side.
De mener, at Ørsted/DONG uden at få lov har annekteret navnet og de melder sig klar til at gå i retten for at stoppe Ørsted/DONGs brug af navnet.

Ingen ved, hvordan sådan en sag ender, når først juristerne rykker ind.
Det står også klart, at Ørsted/DONG melder klart ud om, at de mener at have retten på deres side.

Men jeg forstår nu godt, at arvingerne reagerer. Jeg forstår godt, at det kan synes som et overgreb, hvis de ikke er blevet hørt. Hvis de ikke har givet tilladelse. Og det kan nok så mange juridiske forklaringer ikke ændre på.
Der er juridiske regler for brugen af andres navne. Men det er ikke ligefrem sort/hvidt, når det gælder brugen af familienavne.

For de direkte efterkommere efter H.C. Ørsted er det afgørende, at det er en virksomhed, som har valgt at tage Ørsted navnet og gøre det til deres.
Efterkommerne mener, at navnet er blevet en slags ’handelsvare’ og at alle andre kendte navne – f.eks. Kirkegaard, Eckersberg og Ancher, kan blive udsat for det samme.
Diskussioner om retten til firma- og produktnavne er en fast ting i dansk og internationalt erhvervsliv.

Hvem husker ikke, hvordan den danske designer Benedikte Utzon efter en konkurs mistede retten til at bruge sit eget navn i erhvervsmæssig sammenhæng.
Eller kampen om retten til at bruge navnet ’Budvar’ og ’Budweiser’, som to bryggerier kæmper om retten til at bruge.
Og en stribe andre har også måtte kæmpe for deres navn, fra BMW, over Lloyds Bank til McDonalds, som løbende kæmper for sit navn, som mange vil kanibalisere på.

Ingen ved, hvordan sagen ender. Sikkert er det kun, at den allerede nu er bøvlet for Ørsted/DONG.

Og spørgsmålet er, om man på direktionsgangen i stedet skulle have overvejet af bruge adm. direktør Henrik Poulsens navnetræk på siden af kraftværker, vindmøller og på brevpapiret.
Men den idé kan Ørsted/DONG tage op, hvis de taber i retten.

11 responses to “Skulle DONG have valgt direktørens navn i stedet?

  1. Som jurist undrede jeg mig allerede, da jeg så DONG reklamere for det nye navn.
    Nu står det klart, at det er tyveri ved højlys dag.
    Forhåbentlig vinder Ørsted familien en retssag.

  2. Man kan da ikke bare tage nulevende personers navn som varemærke uden de pågældende personers tilladelse.

  3. Dette her er så tåbeligt at det næste overgår ens forestillingsevne.

    Hvis man vil markedsføre sig internationalt med dette her vindmøllepjat, hvorfor vælger man så et navn hvori indgår et bogstav (ø), SOM KUN FINDES PÅ DANSK ?

    Rablene skørt.

    Ding-dong

  4. Hvad med DONGO, DON-EL, DINGDANG, BINGBANG, PIFPAFPUF, Great Dane? Det er ret sjovt hvad “a dong” også kan betyde.

  5. Jensens Bøfhus har jo vist at man kan varemærkebeskytte et helt almindeligt navn som “Jensen” Ve den, der åbner et værtshus eller en pølsevogn og kalder den for Jensens Pølsevogn.

    Poul Nielson Var både den første energiminister og stifter af DONG med den “klokkelare olieaftale” Hvad med at opkalde DONG efter ham. F.eks. Nielsons Ernergy.

  6. Jeg har ikke problemer med at dele navn med en “bøf-kæde” og mener at H. C. Ørsteds tipoldebørn har en tabersag når et (energi-)selskab vælger at anvende et (efter-)navn til sin identifikation.
    Personen H. C. er historie for længe siden og tipoldebørnene har vel ikke tidligere gjort indsigelser mod anvendelsen af Ørsted; -vej, -institut, kraftværk, gymnasie.

  7. At vælge et brand til en international virksomhed med et bokstav der kun findes i det danske alfabet er mere end hjernedØdt,
    Der er ikke mange browser der understØtter Øet
    Jeg tror at det, udenfor dk grænser, kun er svagstrØmsingenører der ved hvem Ørsted var.
    Et beskyttet navn er noget med antallet der bære det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *