Ikea-stifter er vendt hjem. Hvad med skatten?

Hvis man blot én gang har besøgt Älmhult, den lille by midt i svenske Småland, så ved man, at det er Ikea-land.

Det var dér, at Ikea-stifter Ingvar Kamprad i 1950’erne for alvor fik sat fart på Ikea og en tur ind ad hovedvejen er som en tur i et meget stort Ikea.
På alle sider af vejen ligger Ikea-kontorer, museum og selvfølgelig en enorm Ikea-butik, klædt i de kendte blå-gule farver.

Udenfor Älmhult, i Liatorp, bor Ingvar Kamprad.
Huset er ikke synderligt prangende. Det gulmalede træhus ligner så mange andre.
Indenfor bor Ingvar Kamprad. Efter godt 40 år som udlands-svensker, bl.a. med bopæl i Danmark, så rykkede han i 2014 tilbage til Älmhult. Tilbage til rødderne.

Men mens han formentlig tog et stort flyttelæs med, da han rykkede retur til Sverige, så kan der være én ting Kamprad undlod at medbringe: betalingen af skat.

Ingvar Kamprad er kendt for et stort socialt hjerte. Kendt som en mæcen.
Omvendt så er Ikea på samme tid kendt som en koncern, som skatteoptimerer i betydelig grad.

Det er der ikke noget galt med. Det er en naturlighed for store koncerner. Også at de går til de grænser, som EU’s skattemyndigheder opstiller. Bare de ikke går over dem.

Om Ikea har overtrådt skattereglerne – eller fået ulovlig inddirekte statsstøtte fra Holland skal nu opklares, efter utallige år, hvor kritikere har beskyldt Ikea for at snyde med skattebetalingerne.
Mandag morgen stod det klart, at EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, vil have opklaret, om der er hold i rygterne om Ikea.
Margrethe Vestager vil undersøge, om Ikea har fået ulovlige skattelettelser i Holland for i hvert fald én milliard euro.

Undersøgelsen bliver ikke let. Allerede tilbage i 2011 var Ikea under beskydning for at snyde i skat.
Det skete angiveligt via brug af et spindelvæv af selskaber i bl.a. Holland, Luxembourg og Lichtenstein.
Modellen gjorde, sagde kritikerne, at Ikea kunne flytte skattebetalingerne fra bl.a. europæiske lande, så man kunne betale mindst muligt.

Den rygende pistol har manglet imod Ikea. Det kan være den kommer nu, når Vestager tager fat.

Det er kun at hilse en sådan formel undersøgelse velkommen.

For uanset hvad man mener om at betale skat, så er det afgørende, at såvel privatpersoner som virksomheder betaler præcis den skat, som de skal. Og ikke en krone mere.

For virksomhederne er det en afgørende forudsætning i evnen til at kunne konkurrere. Fri og lige konkurrence er simpelthen også et skattespørgsmål.

Det er den kamp Margrethe Vestager allerede kæmper mod en række af de amerikanske giganter og deres begrænsede skattebetalinger for deres aktiviteter i Europa.
Det gælder Apple med deres irske skatte-arrangement. Det gælder Amazon og det gælder en stribe andre selskaber.

Fælles er det, at de betaler uhyre lidt i skat i Europa og dermed har en stor fordel i forhold til konkurrenter, der ikke bruger samme metoder.

Når det gælder Ikea, så ved vi ikke, om der er noget at komme efter hos selskabet og dermed Ingvar Kamprad.

Men det er i alle andres interesse, at tvivlen undersøges. Det vinder alle ved, på den lange bane.

7 responses to “Ikea-stifter er vendt hjem. Hvad med skatten?

  1. Ikea ejes af en fond og er altså ikke hverken privatejet eller et aktieselskab.

    Det er lidt irriterende, at eu jagter og mistænkeliggør multinationale selskaber som har indrettet sig under landenes forskellige skatteregler. Måske snydes der af nogle og det er i givet fald kriminelt og skal straffes men, endnu er ingen dømt. Det virker som om eu jagter selskaber, der har fået en “favorabel” skatteaftale med et givet eu-land. Det kan dog ikke være et selskab til last, at det udnytter den lovgivning der stilles til rådighed.

    De nidkære eu-kommisærer bør respektere den i alle eu-lande gældende regel nemlig den, at man ikke kan straffes for noget der ikke er strafbart. Forudsætter vi derfor at de anklagede selskaber følger de gældende skatteregler, så må anklagerne afvises og eu kan så i stedet forsøge at få medlemslandene til at følge samme skatteregler – dét er vist en umulighed.

  2. Det passer ikke, at ingen er dømt. Google er dømt er for at omgå konkurrenceregler. Rigtigt er det, at det er svært at dømme selskaberne, da de har råd til hærskarer af højtlønnede advokater. Problemet med de multinationale selskaber er, at de undergraver demokratiet ved at koncentrere større og større rigdom og herved også magt, hvorved at demokratiet tømmes for magt. Politikerne bør derfor indføre regler, som begrænser selskabernes magt. Eksempelvis kan man indføre antimonopol lovgivning, som USA gjorde for ca. 100 år siden. Man kan også indføre en topskat på 80 %, som USA gjorde i 50’erne. En anden mulighed er at samfundsgøre selskaberne, altså gøre dem til samfundets ejendom. Ofte er det jo samfundet, som har skabt selskabernes rigdom, uddannet deres arbejdskraft, sikret infrastrukturen, de benytter sig af osv. (tænk på internettet, som blev udviklet af USAs Forsvarsministerium men Microsoft lukrerer på opfindelsen). Så det er kun ret og rimeligt, at samfundet tager frugten af dens indsats tilbage frem for at nogle enkelte oligarker skal koncentrere magt og penge

    1. Tage virksomhederne tilbage….du er intet mindre end et dumt svin og en lusset tyv.
      Folk har taget en risiko og du vil have præmien for det, fordi du er en grådig, egoistisk champagne socialist.

      1. Statslige virksomheder kan jo fungere glimrende som GiroBanken, Dong og S-togene vidner om (Statoil…). Men så skynder den politiske elite, Corydon & Samuelsen mv. at sælge dem til deres venner i den private sektor, Goldman Sachs osv.
        Tænk at man skal høste skældsord fordi man sætter spørgsmålstegn ved, hvem der skaber værdierne. Er det demokratisk debat? Selvfølgelig er det arbejderne, de fattige, som har skabt værdierne. Er der virkelig nogen, som mener at folk gør sig fortjent til at eje milliarder af kroner? Det ligner jo lidt nationalsocialisternes tro på overmennesker. Den franske økonom Thomas Piketty har vist, at kapital har en tendens til at akkumulere sig selv. Meritokratiet er sat ud af spil. Det hører ingen steder hjemme, at de otte rigeste mennesker på kloden har samme formue som 3,5 milliarder mennesker (www.oxfam.org). Når der er en sådan koncentration af rigdom eksisterer der ikke reelt demokrati. Kapitalismen er også sat ud af funktion, for Google, Airbnb, Uber, Facebook er jo oligopoler. Kapitalismen skaber ikke blot sin egen grav af mangel på konkurrence. Den undergraver hele klodens fremtid. Fordi den kræver en stadig vækst, som uundgåeligt fører til klimaforandringer med uoverskuelige konsekvenser. Af alle disse grunde må vi fører værdierne, de multinationale selskaber tilbage til dem, som har skabt dem, det arbejdende folk, som har set reallønnen stagnere eller arbejdet forsvinde og deres sociale sikkerhedsgrundlag skrumpe ind eller fordufte.

    2. Det første du skrev, er jeg enig i. Alle selskaber skal til enhver tid være klar til et kasseeftersyn. Ligesom din bil altid skal være i synsklar tilstand. Og internettet? Ah, det har Al Gore jo turneret rundt i verden og taget æren for 😉

      Men det tredje. Omfg. Hvor har samfundet fået midler fra til at lave infrastruktur mv. bla. til gavn for virksomhederne? Ja, netop via skatter. Noget helt andet er, at samfundsdrevne virksomheder aldrig vil være sunde, da de ikke kan tiltrække hoveder, der er kloge nok. Det offentlige (samfundet) skal koncentrere sig om pleje, omsorgs- og uddannelsesopgaver. Det er det godt til. Politisk styring af selskaber vil ALTID gå galt. Prøv bare at se DSB, DR, Post Nord mv. Det meste er gået galt.

  3. Kære Peter, du skriver:
    “For uanset hvad man mener om at betale skat, så er det afgørende, at såvel privatpersoner som virksomheder betaler præcis den skat, som de skal. Og ikke en krone mere.”
    Og dertil vil jeg tilføje: … – eller mindre.
    Det må vi antage som udgangspunkt for ethvert velfungerende demokrati med en rimelig velfærd.
    At de multinationale selskaber så finder veje til at betale mindst muligt i skat, kan man sige er umoralsk, mens nogle vil sige, det er teknik, og at selskaberne går til grænsen. Moral er som at sælge elastik i metermål, så lad os holde os til loven. Hvorfor ikke ganske enkelt beskatte omsætning og ikke evt. overskud?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *