Ah hvad. Det kan man da ikke blive millionær på

Jeg gætter på, at de fleste kan genkende den der irriterende fornemmelse af misundelse i maven.

Fornemmelsen, hvor man tænker;’hvorfor pokker var det ikke mig, der fik den der geniale idé’.

Mon ikke de fleste også har tænkt tanken om, hvad man skulle bruge de mange millioner til, når den gode idé var blevet til en virksomhed og virksomheden var blevet bestormet af interesserede købere – med det ene mere lukrative bud efter det andet.

Nu kan det godt være, at Danmark har lidt af et ry af, at være et ’funktionær-land’, et land, hvor vi søger trygheden ved fastansættelse, pension og frokostordninger.

Men heldigvis er det selvbillede ved at blive forvandlet. For i disse år stormer antallet af iværksættere frem. Idéerne er utallige, som det også blev bevist, da vi på Berlingske Business tidligere på året lancerede vores egen iværksætterkonkurrence, Berlingske Business Boost, og fik et overvældende antal super-idéer ind.

Men selvom antallet af iværksættere stiger. Så tror jeg, at mange stadig sidder med fornemmelsen af, at det er alt for svært at blive iværksætter. Og at det først og fremmest er alt for svært at få den gode idé, som senere kan blive til noget stort.

Spørgsmålet er, at om man virkelig behøver at opfinde den næste stomipose. Opfinde en pendant til Lego-klodsen, eller udvikle en ny avanceret form for maskine, for at få succes?

Sandheden er, at mulighederne ofte ligger lige foran næsen. Det handler bare om at se dem.

Lad os se på beviserne for min påstand.
I dag læste jeg, at kæden af Normal-butikker nu går ind i Sverige og planlægger at åbne 100 butikker over tid.
For bare et par år siden var jeg med til at uddele en detailhandelspris til stifterne af dengang temmeligt nye Normal.
De var noget frisk og nyt på detailmarkedet. Men helt ærligt, jeg var skeptisk og fandt det svært at se for mig, at det der begyndte med enkelte butikker, der solgte parallelimporteret hårshampoo og andre tilsvarende varer, i lynfart skulle udvikle sig til en kæde med en værdi på mange hundrede millioner.

For Normal skulle jo stjæle Matas kunder. Og Føtex kunder. Og kunder til varer, som man i princippet kan finde alle steder.
Men det lykkedes alligevel. Og hvad med Joe & The Juice.

Hvem skulle have troet, at man kunne gøre en kæde ud af at lave juice. Og i øvrigt sælge en del af den for mange millioner. Og etablere sig i udlandet med den.

Lagkagehuset er lidt af den samme historie. Vi havde et marked fuldt af bagere. Et marked, hvor alle supermarkeder havde etableret egne bagerafdelinger. Alligevel lykkedes det på få år at etablere en kæde af butikker, etablere sig i udlandet og sælge den for mange hundrede millioner.

Så mulighederne ligger lige foran næsen. Og det behøver ikke at være raketvidenskab, når man ser på, hvad der skaber successer og hvad der ikke gør.

I virkeligheden er dét måske noget af det mest irriterende.
For alle ville jo i princippet kunne åbne en juicebar eller noget lignende.
Udfordringen er bare, at alle ikke ville kunne lave en kæde ud af det, som Joe & The Juice har gjort det.

Men muligheden er der, hvis man bare kan se den.

2 responses to “Ah hvad. Det kan man da ikke blive millionær på

  1. Så det er ikke om at få en genial ide, men om at se mulighederne for at gøre det bedre end andre, og have evner og midler til at eksekvere. Iværksætterspirer bør droppe ideen om den gode ide. Lagkagehusets stiftere så, at det ikke var til at opdrive ordenligt brød trods efterspørgsel og de kendte håndværket og branchens piveri om at folk ikke ville betale for godt brød. Det forstod de at handle på. De havde ikke en ide til et nyt genialt brød. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *