En sur-sød tak til Anders Fogh Rasmussen

Jeg bor i hus i København.

Det er der mange glæder ved, men udover alt for mange sprossevinduer der skal males, så er der selvsagt også en regning at betale i form af tilbagebetaling af lån, skatter og diverse afgifter.

På mange måder har jeg lyst til at sende en varm tak til vores tidligere stasminister, Anders Fogh Rasmussen.

For som boligejer er der mange grunde til at takke ham og den daværende regering.
Én ting var indførelsen af de afdragsfrie lån, som så mange siden 2003 har brugt med stor iver og som var absolut medvirkende til, at priserne på huse steg voldsomt i en lang periode.
En anden ting var skattestoppet, som – hvis jeg alene ser på tiltaget som boligejer – har været fremragende.

Men virkeligheden er bare mere nuanceret, end bare set isoleret med boligejer briller på. Det kommer jeg tilbage til.

Onsdag var det 10 årsdagen for Anders Fogh Rasmussens udtalelse, hvor han slog fast, at »økonomerne må skrive lærebøgerne om«.
Udtalelsen faldt i halen på massiv kritik mod statsministerens og regeringens økonomiske politik.

Jeg kan huske den tid som boligejer. Aviserne skrev bl.a. om, hvor mange tusinde kroner mange af os blev rigere – dag for dag.
Jeg husker dog også den stigende bekymring for en overophedning af økonomien.

Ledigheden var i bund. Renten lav. Væksten høj. Og så var det, at Nationalbanken og de økonomiske vismænd begyndte at blive bekymrede – og efterhånden også begyndte direkte at advare mod regeringens manglende styring af dansk økonomi.
Det var da, at Anders Fogh Rasmussen udtalte de berømte ord. Og som det fremgår af det interview vi bragte med ham torsdag i Berlingske Business, så står han fuldstændig ved sine ord.

Det overrasker ikke, for det er jo sådan, at vi har lært vores tidligere statsminister at kende. Fast i beslutningen og fast i bedømmelsen af sine handlinger. Det er sådan set fair nok.

Men når jeg alligevel står tilbage med en sur-sød smag i munden når jeg ser baglæns på den økonomiske politik dengang så skyldes det, at Danmark jo røg direkte ind i en økonomisk krise, hvor vi gik fra boom til doom og hvor alle, ikke mindst boligejerne, blev ramt af styrtdykkende priser og besvær med at sælge eller låne til køb af ny bolig.

Jeg synes, at kigget i bakspejlet beviser, at der var grund til bekymring over en mulig boble dengang i 2007 og at vi i dag skal lære af erfaringerne.
Ingredienserne i dag ligner på mange måder dem vi så dengang.

Ser vi på vore nabolande – og dem kan vi spejle os i, men ikke direkte sammenligne os økonomisk med – så tager de andre greb netop nu.
Både i Norge og især i Sverige har man gennemført vidtrækkende indgreb mod en boligboble.

I Danmark blev indgrebet, som skulle gøre det sværere at få lån og øge kravene til eget indskud ved køb i de store byer, som bekendt vandet ud. Spørgsmålet er, om det var klogt?
For som boligejer, så vil jeg gerne have billige lån. Jeg vil også gerne have, at boligpriserne stiger. Men jeg vil helst have stabilitet.
Og betyder det, at der ind imellem skal justeres på vilkår og krav, så tager jeg det med. Hellere det, end voldsomme udviklinger, som rammer så meget desto-hårdere.

4 responses to “En sur-sød tak til Anders Fogh Rasmussen

  1. Jeg bliver nødt til at præcisere overfor skribenten, at krisen i nullerne (07-08) var en finanskrise, eller rettere: en kreditkrise.

    Den internationalt udløste og udbredte krise – der jo gennem liberalisering af internationale penge bevægelser har særdeles gode kår fremdeles – udløste for Danmarks vedkommende behov for konsolidering eller direkte hjemtagelse af engagementer, der som bekendt for visse regionale bankers vedkommende, f.eks. Amagerbankens, var mere end velpolstret med ejendoms porteføljer, bl.a. långivet i milliardklassen til enkeltpersoner på det “glatte ansigt”.

    Ikke mindst disse engagementer, de øvrige bankers ivrige udlån og så den omstændighed at renten til en afveksling steg i stedet for at falde, fik fremmanet noget, der ligner en bristende boble, hvilket det dog ikke var.

    Den er vi imidlertid på vej mod nu, for medens priserne fortsat – ja – er påvirket af lave renter, her kan skribenten fortsat takke AFR, så er en anden lige så stor, men underligt nok meget overset og nærmest usagt effekt efterspørgslen. For der er en overskudsefterspørgsel efter boliger, hvilket for førstegangs boligtageren i de større byer betyder ejerboliger, da den almene sektor er fyldt op.

    Førstegangskøberen kan således ikke længere – som årtiers boligpolitik forudsatte – spare op til første køb i en mindre almen lejlighed, men er anvist til at købe til top dollar, selv 1 værelses lejligheder kan sjældent fås til under en million, hvis overhovedet, på et boligmarked i Bonanza.

    Dette betyder markant ringere opsparinger for efterrykkende generationer, når virkningen fra succesrige forældre-børn transaktioner tager af, hvilket ikke tager længe, lige så snart renten bevæger på sig. Udhulingen af yngre generationers købekraft og disponible indkomst har således både indvirkninger på fremtidens boligmarked og forbrug, hvorfor den af skribenten efterspurgte stabilitet herfra mere skal ses i relation til udbud og efterspørgsel, den før eller siden stigende rente vil her bare gøre ondt værre.

    Og her er vist mange andre skyldige end AFR, mildest talt.

    1. Det hører også med til billedet, at prisstigninger i både norske og det svenske boligmarked er endnu større, end hvad vi endnu har set i DK – ligeledes drevet af udbud/efterspørgsel og en international søgning mod store byer. Suppli Benson har næppe typiske boligejersynspunkter, når han ønsker sig en endnu voldsommere boligbeskatning end den nuværende i DK. Formentlig er udsigten til yderligere stigning af de betydelige grundskatter, ofte 50 tkr/år eller mere for en husejer i Storkøbenhavn, og en ejendomsværdiskat i samme niveau (netto) en risiko, som er lige så stor som effekten af stigende renter. Man kan sikre sig mod stigende renter, men ikke mod stigende boligskatter. Benson taler således ikke som boligejer, men som økonom/venstrefløjs politiker.

  2. Det hører med at boligejerne kun på papiret blev rigere, dvs hvis de solgte.
    Ellers så gik de som andre neden om og hjem!

  3. AFR bekræfter blot endnu engang, at der ikke er noget at komme efter.
    Det gælder så også tvivlens nådegave, hvormed han har indtaget et enestående standpunkt som ufejlbarlig.

    Heldigvis har han kun ret til sin egen mening; ikke egne fakta.
    Den øvrige befolkning har indplaceret ham som den ringeste statsminister i generationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *