I EU nærlæses Berlingskes journalistik

For Danske Bank var der én virkelighed før 4. september 2017 kl. 19.00 og én efter.
Det var nemlig dagen og tidspunktet, da vi på Berlingske og Berlingske Business offentliggjorde historien navngivet »The Azerbaijani Laundromat« – en historie, som siden er blevet til mange, og som har Danske Bank som en afgørende aktør i den grimme fortælling.
Den meget korte version af en efterhånden meget lang historie er, at Danmarks største bank, Danske Bank, i flere år lod styret i Aserbajdsjan uhindret sende milliarder gennem fire konti i stor­bankens estiske afdeling.
Pengene er blandt andet gået til magtfulde politikere, højtstående embedsmænd og indflydelsesrige mediefolk verden over, der samtidig offentligt har forsvaret regimet.
Afdækningen er baseret på omfattende materiale, som Berlingske er kommet i besiddelse af.
Det omfatter blandt andet detaljerede kontooplysninger og kontoudtog, der viser tusindvis af transaktioner fra 2012 til 2014 gennem Danske Bank fra fire selskaber med tætte forbindelser til regimet i Aserbajdsjan.
Udgangspunktet var materiale, som Berlingskes journalister Eva Jung, Michael Lund og Simon Bendtsen var kommet i besiddelse af, og som i researchforløbet blev delt med en stribe europæiske aviser, herunder britiske The Guardian og tyske Süddeutsche Zeitung, som efterfølgende har dykket dybt ned i andre aspekter af en historie, hvor regimet i Aserbajdsjan har hvidvasket milliarder og brugt pengene på korruption i en række lande.
Nu snart tre måneder senere er historien endnu ikke kulmineret, men fortsætter med at udvikle sig – med Danske Bank som en helt central aktør, viser den fortsatte afdækning.
Tirsdag tager historien en ny drejning. Efter en invitation fra EU-Parlamentets såkaldte PANA-komité, en komité, som har taget sit navn fra Panama Papers, hvor et læk blotlagde omfattende skattesvindel med udgangspunkt på et advokatkontor i Panama, stiller Berlingske og Berlingske Business med tre journalister til årets sidste møde i EU-Parlamentets skattesnyderudvalg.
Her skal vores journalister forklare om forløbet med afdækningen. Redegøre for afsløringerne og give bud på, hvordan Danmarks største bank, Danske Bank, i flere år var en afgørende del af om fattende hvidvaskning fra Aserbajdsjan.
Hvidvaskserien er kommet langt siden begyndelsen. Og den er ikke slut.
Bl.a. har EU-Parlamentet gjort det klart, at der skal skabes fælles regler og retningslinjer for medlems­landene. Vi må håbe, at det lykkes, så arbejdet med at hindre hvidvask og svindel bliver professionaliseret på tværs af landegrænser og på tværs af myndigheder.
Og så udestår stadig resultaterne af Danske Banks egen store undersøgelse af sagen. Den venter vi alle på med spænding. Spørgsmålet er blandt andet, hvor langt op i banken man kendte til fremgangsmåderne i afdelingen i Estland. Det ved vi endnu ikke.

Selve høringen transmitteres live på nettet. Du kan følge den tirsdag kl. 10-12.30 her:
http://www.europarl.europa.eu/ep-live/en/committees/schedule?start-date=25-09-2017&end-date=28-11-2017&committee=PANA

One response to “I EU nærlæses Berlingskes journalistik

  1. Pengene fra Aserbajdsjan er blandt andet gået til magtfulde politikere, højtstående embedsmænd og indflydelsesrige mediefolk verden over, der samtidig offentligt har forsvaret regimet.

    Hvem?

    Navne:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *