Er Tesla bilbranchens socialistiske mønsterstat?

Jeg er mere end almindeligt fascineret af Elon Musk og Tesla. I nævnte rækkefølge.

Musk er en regulær ’rock-star’, som nærmest hellere udtaler sig i bladet Rolling Stone end til mere klassiske nyhedsmedier.

Og har Musk star-quality, så må man konstatere, at det samme gør sig gældende for bilerne fra Tesla.

Elbilerne var længe en lille parentes i bilbranchen, som intet mærke med respekt for sig selv gad satse på og som kunderne derfor var mindst ligeså ligeglade med.
Det har som bekendt ændret sig. Musk har, næsten egenhændigt, formået af få miljø og elbiler på auto-landkortet – i flere lande, herunder Danmark, er Teslas biler rykket langt frem på bilkøbernes ønskelister.

Men lige om lidt er det hele måske slut. I hvert fald hvis man skal tro de mange og højtråbende kritikere af Musk og Tesla – i nævnte rækkefølge.

En af de hårdest kritikere er den tidligere næstkommanderende i General Motors, Bob Lutz.
Lutz har haft ledende poster i en stribe bilkoncerner, kulminerende med posten som næstkommanderende i GM.

Jeg tror, at han hader Tesla.
Sidste år slog han fast, at »socialisme er storartet indtil de løber tør for andre folks penge. Tesla brænder penge af. Det er ikke et bilfirma.«
Forleden slog han fast, at Tesla snart løber tør for penge og formentlig ikke overleve 2019.

Der er noget om snakken, når man ser på Teslas evne til at brænde andre folks penge af.
Men det er vel kun en ældre amerikaner, som kan kalde Musks projekt for socialisme.

Fakta er, at Tesla snart igen kan få behov for at rejse nye penge og fakta er også, at der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved Teslas langsigtede evne til overleve.
I bilbranchen spekuleres – eller er det håb? – i, at Tesla snart må droppe at lave hele biler og så i stedet vil bruge virksomhedens åbenlyse evne til at producere bl.a. batterier og nytænke i det hele taget, som en slags underleverandør til de store etablerede bilkoncerner.
Jeg forstår godt tanken.

For hvad sker der egentligt, når VW, Toyota og GM for alvor rykker ind med en bred pallette af elbiler?
Følger vi den normale tankegang om, at der skal ’economy of scale’ til i bilbranchen, så taber Tesla og de store vinder, fordi de kan holde omkostningerne nede og købe billigt ind.
Det er tydeligt, at Tesla har svært ved at levere på de økonomiske løfter.

Lige p.t. ser det også svært ud, når det gælder leverancer i forhold til løfterne til kunderne, der har bestilt den nye lille Tesla 3.
Men det er ikke Teslas største problem. De helt store udfordringer vil være en realitet fra 2019-20 og frem, hvor bl.a. VW vil komme rullende med elbil-model efter el-bilmodel.
Så er det, at konkurrencen spidser til.

Så det er tvivlsomt, om Tesla ender som andet og mere end en lille nicheproducent og måske snarere ender med at være en slags idé- og teknologiunderleverandør

Men Musk og Tesla er stadig er i gang med at revolutionere en bilbranche, som var gået i stå i egen selvtilfredshed og forvandle de krav, som alverdens politikere stiller til bilbranchen og dens produkter.

Det er i sig selv fantastisk og det understøtter i sig selv, at Elon Musk er en superstjerne. Hvad enten han så lykkes med sit bilprojekt eller ej.

6 responses to “Er Tesla bilbranchens socialistiske mønsterstat?

  1. Vi står overfor en batteri revolution. Alle bilproducenter og energiinstallationer (f.eks. private hjem, industri og offentlige ejendomme) skal bruge batterier. Hvem sidder på dem? Elon Musk!

    Elon Musk bliver det nye OPEC og erstatter alle der havde med produktion af fossil energi at gøre.

    Det er langt større end produktion af biler. Tesla er jo bare en brik der skal bryde vejen. Ligesom lastbilen og supersportsvognen roadster.

  2. Sikke noget vrøvl..
    Tesla er en lille parantes i el bil verdenen, men formår at holde et hype af dimensioner. Det er der mange journalister som hopper på.
    På samme måde som Apple, har Tesla kun en meget lille del af markedet. Fx producerer Kina flere elbiler lokalt end Tesla nogen sinde har gjort, men begge formår at hype deres produkter op så folk ligger i kø på gaden for at købe ting de ikke aner hvad er.
    Der kommer helt sikkert en el bil bølge, men det bliver biler som fx Nissan Leaf der bliver den store vinder. Indtil videre har Tesla kun formået at sælge biler til “apple” segmentet.

  3. Elbiler kan få ubegrænset energi fra 379 kr. pr. måned i markedet i dag. Vis mig en fossilbil, der kan det samme.

  4. Hvad med lidt visioner i stedet for mavesurt forsvar for status quo, som netop ikke er noget status quo for vores planet. Hvis blot de mavesure skillingetællere kunne nøjes med at gå i egen grav – uden at tage de kommende generationer med.

  5. Tesla producerer lige præcis 0 batterier!
    Det er Panadonic der leverer batterier til Træls, og det er Panasonic der producerer batterierne på Hesnæs såkaldte Gigafactory.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *