Milliardbøder og fængsel. Dieselgate vokser

Det er stort set på dato – plus få dage – to år siden, at det, som siden blev kendt som dieselgate, eksploderede i Tyskland.

Wolfsburg er identisk med bilkæmpen VW, og selv om de enorme røde fabriksbygninger fortsat står ved floden i byen, er så godt som alt andet forandret, efter den tsunami, som er rullet ind over verdens største bilkoncern, VW, ovenpå afsløringen af dieselgate.
Man blev taget i bevidst snyd og bevidste forsøg på at forhindre, at fakta kom frem. Derfor var Watergate-sammenligningen oplagt, og navnet faldt helt naturligt.

Jeg har fulgt bilbranchen tæt i mange år. Og det stod hurtigt klart, at intet ville være det samme efter afsløringen.
Alligevel er jeg overrasket over dybden af forandringer, som en i princippet simpel svindel har ført med sig.

Første store skalp – eller rettere offer – var den daværende mangeårige og uhyre magtfulde VW-direktør Martin Winterkorn.
Han blev ofret i VWs forsøg på at lukke en sag, man internt i VW-koncernen vidste var dybt alvorlig.

Siden fulgte fyringer og omplaceringer – med samme formål – men det viste sig hurtigt, at det ikke var tilstrækkeligt for at lukke sagen.

Så forsøgte VW-koncernen med milliardudbetalinger til vrede kunder i bl.a. USA. Men heller ikke det var tilstrækkeligt til at dysse sagen ned.

I dag – godt to år senere – må vi konstatere, at sagen ruller videre i fuld fart, og at intet tyder på, at vi er nået til vejs ende i optrevlingen og placeringen af ansvar.

Seneste udvikling er, at endnu en eks-VW-chef netop er blevet fængslet.
Det drejer sig om en mangeårig VW-ansat og nu tidligere Porsche-udviklingsdirektør Wolfgang Hatz, som forleden blev anholdt af de tyske myndigheder pga. mistanke om medvirken til svindel med dieselmotorer.
Han er blot seneste VW-ansatte, som er hentet bag tremmer af myndigheder i både USA og Tyskland.
I forvejen har de amerikanske myndigheder anholdt en tidligere VW-USA-chef og en tidligere udvikler, og antallet bare stiger – på samme måde som det ledelseniveau, som man anholder fra, bare stiger.

Det burde jo være galt nok. Men i virkeligheden er det bare delelementer af en historie, som er i gang med at nydefinere Tyskland, tysk erhvervsliv og tysk politik.
For den netop overståede valgkamp blev til dels præget af skandalen. Det var tydeligt, at politikerne flere gange brugte skandalen til at lægge afstand til en industri, som altså står for omkring 20 procent af det tyske bruttonationalprodukt.
Samtidig blev det kendt i offentligheden, hvordan der i mange år har været navnesammenfald mellem ledende politikere og deres roller i bestyrelser for flere af de store bilkoncerner.

Problemet er, at tyskerne nu generelt mener, at politikerne har holdt hånden over bil­producenterne. Dels for at understøtte den enorme industri og dermed arbejdspladser. Dels for at sikre lukrative poster under og efter deres politiske karrierer.
Den virkelighed har ændret sig på bare to år og intet tyder på, at dieselgate er ved at være overstået.

Bilindustrien betaler prisen – både i bøder og antallet af anholdte ansatte. I mens venter vi på, at politikerne udsættes for identiske konsekvenser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *