Amazon kommer rullende over detailhandlen. Danmark er ikke fredet

I USA har prisen på bananer været en af de største erhvervshistorier de seneste dage.
I

nternetmastodonten Amazon har i denne uge formelt overtaget supermarkedskæden Whole Foods og fra dag ét er forskellen mærkbar.

Whole Foods er en slags amerikansk Irma. Høj kvalitet på hylderne. Priser i den øvre ende. Og derfor primært populært hos en mere købestærk del af forbrugerne.
Derfor er det ikke tilfældigt, at Amazon er rykket ind i de mange hundreder Whole Foods-butikker med en serie prisnedsættelser.

Økologiske bananer er blevet billigere. Prisen på kål er blevet sat markant ned. Og det samme gælder en stribe andre varer, som hidtil har været prissat himmelhøjt over, hvad konkurrenter som Wall-Mart og Kroger har solgt dem for.
Den konkurrencestrategi har været vanskelig for Whole Foods. For det kan godt være, at varerne har været bedre, men alt for ofte har kunderne ikke kunne se eller smage forskel. Derfor har kæden tabt kunder.

Og hvorfor køber Amazon alligevel Whole Foods?

Og hvorfor er det tydeligt, at købet er en beslutning truffet direkte af Amazon-stifter Jeff Bezos?

Det handler om cirka 800 milliarder gode amerikanske dollar.
Så meget køber amerikanerne årligt ind for af dagligvarer og drikke.

Problemet er bare, at blot fem procent af detailvarerne bliver handlet via internettet og vil kunderne ikke komme til internettet, så må internettet (læs. Amazon) komme til kunderne.

Og selvom Amazon, som den største og absolut mest succesrige nethandler har forsøgt igen og igen, så har man ikke knækket koden på at få amerikanerne til at købe dagligvare på og via nettet.
Amerikanske eksperter kalder derfor købet logisk – og helt i overenstemmelse med Amazons hidtidige evne til at at rulle hen over hele brancher (tænk bare på bogbranchen, som var den første branche Amazon reelt udraderede).
Den ambition har Jeff Bezos også når det gælder detailbranchen. Og han er vant til at vinde.

Derfor er overtagelsen af Whole Foods og de mange fysiske butikker en del af en større strategi.
Man ruller en model ud, hvor Whole Foods varer kan købes på Amazon. Og en del af Amazons traditionelle varer kan købes i Whole Foods butikker.

Man laver en slags hybrid, hvor der kan leveres Amazon-varer via Whole Foods butikker og håbet er, at det vil kaste mersalg af sig.

Så det handler om penge, mange penge. Men det handler også om data.
For Amazon er verdensmestre i at bruge kundernes oplysninger og købshistorik til at målrette indsatsen mod dem.
Den evne til at indsamle data vil Amazon rykke ind i de fysiske butikker og alle eksperter er enige om, at jo mere du ved om dine nuværende og potentielle kunder, jo mere kan du ramme dem.

Og inden nogen tror, at Amazons indtog i den fysiske detailhandel blot er et amerikansk fænomen, så siger alle eksperter, at det vil være en ganske naiv forestilling.
I Danmark kender vi allerede net-supermarkeder som Nemlig.com.
Og Dansk Supermarked og Coop arbejder ligeledes aktivt på nettet og med hybrid-salg. Bl.a. for at stå imod den stadig større nethandel – og truslen om, at også detailhandelen flytter op i skyen.

Og det næste bliver måske, at Amazon også rykker ind – på dansk gadeplan.

One response to “Amazon kommer rullende over detailhandlen. Danmark er ikke fredet

  1. En spænde ting at bidrage med i dette opkøb må være sig droner.

    Med Amazon´s droner program, og USA nylig rapport om trafik styring til kommerciel og statligs flyvning , er muligheden for at Jeff Bezos vil bruge Whole Foods grunde som til og fra flyvning af givende produkter, dermed har han slået to fluer i et smæk – etableret drone distribution netværk OG fået markeds andel i dagligvarersmarkede. Blot en tanke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *