Vestager og de 100 milliarder Irland ikke vil have

Nævn mig en person ved sine fulde fem, der ville takke nej til en overførsel på omkring 100 milliarder kroner.

Nej vel, det er svært at komme i tanke om nogen person, eller noget land, som ville takke nej til så enormt et beløb.
Og så alligevel.

For man skal ikke længere end til Irland for at finde personen, som siger klart og tydeligt nej og ikke vil have det mindste at gøre med en check på måske 100 milliarder kroner,

Det er Irlands finansminister, Paschal Donohoe, som i et interview med tyske Frankfurter Algemeine Zeitung slår fast, at landet ikke vil røre de mange penge, selv hvis de pludseligt dukkede op i indbakken.
»Vi vil ikke være globale skatteopkrævere for andre«, siger Paschal Donohoe blandt andet til avisen.

Se det er jo et interessant udsagn. Og i det hele taget har vi at gøre med en af de vildeste erhvervshistorier i Europa i mange år.
For det handler jo om Apple og selskabets manglende skattebetaling i Europa.

Apples salg i det indre europæiske marked kører skattemæssigt gennem selskabets irske selskab, som formelt er europæisk hovedkvarter for Apple.
Det betyder, at indtjening foretaget i de øvrige europæiske lande skattemæssigt afregnes til irsk takst. Og hvilken takst!

For Apple har lavet en særaftale med Irland, så man i 2014 endte med at betale blot 0,005 procent i skat – og det gælder altså i princippet også den fortjeneste man har hentet af storsalg andre europæiske lande.

Det har længe været en kilde til vrede i EU og sidste år slog EU’s konkurrencekommisær, Margrethe Vestager så til mod Apple og andre.
Kravet var enkelt. Tilbagebetaling af op mod 100 mia. kr. til den irske statskasse, altså betaling, som skulle få Apples skattebetaling op på de 12,5 pct. i selskabsskat, som er den officielle takst i Irland.

Og så tilbage til Paschal Donohoe i det irske finansministerium.

For han vil ikke have pengene og han vil ikke, som han siger, agere indkræver for resten af EU-landene.
Han mener, at den særlige irske aftale med Apple er helt lovlig.

Jeg forstår ham godt. For erkender han – og Irland – at de har lavet ulovlige aftaler, så vil Irlands særlige rolle som EU’s billigland når det gælder skat, kunne blive udfordret – og resultere i sagsanlæg efter sagsanlæg.
Derfor siger han nej – af frygt for at åbne en ladeport af problemer.

Og han siger nej, fordi de mange multinationale selskabers brug af Irland som hovedsædeland, giver masser af arbejdspladser for det økonomisk trængte land.

Omvendt er det også derfor, at EU og Margrethe Vestager holder fast i kravet om Apples betaling af ’restskat’.
For at sikre et ’fair’ skattesystem i EU og for at sikre, at der ikke vokser et endnu større fristed frem, midt i Europa, hvorfra man kan kanalisere indtægter ’billigt’ ud af Europa.

Den amerikanske regering er gået ind i sagen på Apples side – og det er til at forstå.

Samtidig har Apple indbragt afgørelsen for EU-domstolen, men derfra ventes først en udtalelse om mindst et år.
Indtil da vil kampen på ord rulle videre.

Og Irland vil hårdnakket takke nej til de mange penge.

One response to “Vestager og de 100 milliarder Irland ikke vil have

  1. Irland er som Luxemburg, The tax whore of europe. Det var den betegnelse som en ledene skribent brugte om Irland.
    Irland har i snit, siden 1973 fået 10 milliarder om året af EU. Landet er gennemsyret af en korruption, der får Lille Lars Ligeglad til at fremstå som en søndags skole dreng.
    Måske EU sagde stop for alt tilskud til Irland før de har hentet pengene hos Apple.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *