Hov. Så fik ministeren øjnene op for elkongerne

På mange måder har 2017 været elkongernes år. Ikke nødvendigvis for det gode.

Flere af dem, f.eks. Niels Duedahl fra SE, Ewiis nu tidligere direktør Knud Steen Larsen og også SEAS-NVs topchef Jesper Hjulmand, er blevet kendte for deres roller i toppen af store regionale kundekontrollerede el- og energiselskaber – og ikke mindst for selskabernes investeringer i alt andet end kerneforretningen.

Nu har ministeren for området, Lars Christian Lilleholt (V), som er energi-, forsynings-, og klimaminister fået øjnene op for elkongerne og de tvivlsomme investeringer.
Med kommentaren: »Det er et wake-up-call« i Finans.dk, engagerer ministeren sig for første gang reelt i selskabernes mange investeringer uden for det, som burde være kerne­forretningen; at levere bedst og billigst muligt el til kunderne i de kundekontrollerede selskaber.

Det er et klart signal. Ministeren vil se på behovet for at få adskilt forretningerne i elskaberne, så eventuelle kommercielle eventyr ikke hænger økonomisk sammen med selve kerneforretningen.
Det er på tide, at ministeren melder klart ud. Ser man ud over historierne, som er rullet de seneste år, så burde der været være grebet ind tidligere.

Historien om trekant-områdets Ewii er i en klasse for sig.
Det endte med en fyret direktør og en bestyrelsesformand, der måtte gå.
Årsagen var vilde investeringer og tab i projekter, som ligger klart uden for selskabets egentlige formål.

I SE har købet af TV og internetudbyderen Stofa været en udfordret forretning, som i år bl.a. har ført til massive nedskrivninger.
Det kan godt være, at den forretning i sig selv giver overskud, men det er værd at diskutere grænserne for, hvad et sydjysk el- og energiselskab skal investere i.

Lars Christian Lilleholt opfordrer i Jyllands-Posten kunderne til at komme på banen.
Men selv om kunderne har – eller burde have – stor magt i kundeejede selskaber, så er det naivt at tro, at mere engagerede kunder reelt vil kunne tage magten i selskaberne.

Et problem er, at repræsentantskaberne er store og derfor let bliver en stor diffus størrelse, som har svært ved at træffe beslutninger.
En anden er, at de mangler reel viden om forretningsforhold.
Det giver for frit spil for virkelystne og ambitiøse direktører.
Ofte mangler de stærke direktører reelt modspil.

Jeg har nærstuderet sammensætningen af flere af repræsentantskaberne. Jeg har også kunne læse udtalelser om virksomhedernes virke – og spændvidde – fra flere repræsentantskabsmedlemmer.

Samlet gør det mig kun endnu mere overbevist om, at de enkelte kunder nok kan have meninger om, hvad »deres« selskab bør gøre og ikke gøre, men ikke reelt har viden nok til at få nogen indflydelse.

Problemet er simpelthen, at interesserne blandt de mange repræsentantskabsmedlemmer er for spredte, og det er for svært at finde retningen – og eventuelt gå i kødet på de stærke direktører.

Så ministeren har ret. Der er behov for at se på, hvad de kundekontrollerede selskaber kan investere i. Og det kan næsten kun gå for langsomt. For kundernes – og de reelle ejeres – skyld.

3 responses to “Hov. Så fik ministeren øjnene op for elkongerne

  1. Det er imponerende at det har taget ministeren så lang tid at sætte sig ind i dette emne og forholde sig til det – det skyldes nok at Finans.dk har afsløret det de har afsløret.

    Før at Lars Christian Lilleholt blev minister sad han selv i bestyrelsen for Energi Fyn og han har selv være et del af den industri i mange år: https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=person&id=4004008032&soeg=Lars+Christian+Lilleholt&type=Alle
    Hvis Finans.dk har afsløret en sump, så bør man også sige at ministeren selv har været en del af den sump som har fået en del opmærksomhed på det seneste.

  2. Uha – Historien om hvordan direktører for elselskaberne nærmest betragter virksomhederne som deres private pengekasse. Ved at skabe uigennemsigtighed hos bestyrelserne og sikre selvsupplering fra indspiste nye bestyrelsesmedlemmer ved de helt uoverskuelige og reelt dybt udemokratiske valg – kan de gøre hvad der passer dem. Helt fantastisk dette har foregået i årevis – uden at kunderne, der står som ejerne har kunnet protestere. De er sat helt ud af spillet, præcist som vi kender det fra f.eks. forsikringsselskabet Tryg og Nykredit.

  3. Den mangeårige ulovlige konkurrencebegrænsende adfærd, som sker, og som politiet vægrer sig ved at efterforske, og som pressen ikke beskæftiger sig med, er et stort problem. Udover de mange tvivlsomme investeringer udenfor kerneforretningen for elkundernes penge, er det samtidig en særdeles stor bet for elkunderne.

    De kartellignende forhold, som er en fundamental præmis for elbranchen, og som udmøntes i konkrete trusler af enhver art fra elkonger, bestyrelsesmedlemmer og repræsentantskaber i ly af relevante myndigheders fravær og indgriben, er en evig påmindelse om, at ikke kun ministeren, Lars Christian Lilleholt skulle se at få øjnene op, og det kan, som Peter Suppli Benson nævner – kun gå for langsomt.

    Så Peter Suppli Benson, HOV – jeg vil opfordre dig til at bruge din blog igen, reflekter forinden lidt over, hvad du selv kan gøre, udover at skrive ”at interesserne blandt de mange repræsentantskaber er for spredte, og det er for svært at finde retningen”

    Den totale nedsmeltning er for dyr for elkunderne, og som du selv er inde på, har elkunderne ikke nok viden, og det kunne du nemt hjælpe med at ændre på.

    ”Ofte mangler de stærke direktører reelt modspil”

    Lad os få åbnet op for posen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *