Så køb dog lufthavnen tilbage i stedet

Det er nu engang sådan, at den, der betaler regningen for festen, også bestemmer, hvordan den skal se ud, og hvem der inviteres.
Noget siger mig, at den enkle læresætning ikke rigtigt er gået op for den danske stat – i hvert fald ikke når det gælder Københavns Lufthavne.

I stedet vil staten ikke eje Københavns Lufthavn, men de vil detailstyre i en grad, som ikke er sund.

Mandag kom det frem, at staten i form af et regerings­udspil med transportminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) som afsendere vil gennemtvinge tunge ændringer i Københavns Lufthavn. Udspillet indeholder en stribe forslag udformet som ønsker, men som i realiteten er krav. Punktum,

For regeringen siger det i klar tale; man er parat til at bruge lovgivningen til at gennemtvinge en række ændringer med et krav om en sænkning af passagerafgiften, som er den regning, flyselskaber betaler pr. passager til lufthavnen, som det helt centrale.

Årsagen er, at lufthavnen er så vigtig for Danmark, dansk økonomi og danskerne, at man vil gennemtvinge ændringer, så der kommer flere ruter og flere passagerer. Se det er klar tale. Og i princippet er det jo et krav, som jeg er helt enig i.

I dag betaler luftfartsselskaberne gennemsnitlige 183 kroner for hver passager.
Det er en høj pris, f.eks. markant højere end den tilsvarende afgift, som flyselskaberne betaler for at bruge lufthavne andre steder.

Problemet er bare, at staten for snart længe siden solgte ud af lufthavnen og i dag ejer under 40 pct. af aktierne.
Det har været en bevidst strategi fra staten og skiftende regeringer.

Man har ønsket de engangsindtægter – talt i milliarder af kroner – som drypvise salg af aktier har givet.
Så derfor er Københavns Lufthavn i dag kontrolleret af en australsk kapitalfond, Macquarie, der sammen med en canadisk lærer-ejet pensionskasse, Ontario Teachers Pension Plan, sidder på 57,7 pct. af aktierne og dermed den absolutte magt i lufthavnen.

Så staten har i princippet ikke så meget at sige i lufthavnen. Ejerne har – i hvert fald indtil nu – haft nærmest frit spil til at hæve passagerafgifterne og dermed de indtægter, som har kunnet sikre, at lufthavnen tjente gode penge, kunne investere og kunne sende høje udbytter retur til ejerne.
Men nu vil staten så gribe ind og gennemtvinge lavere afgifter pr. passager.

Hvis jeg var storaktionær, ville jeg være rasende. Omvendt må vi gå ud fra, at aktionærerne godt ved, at staten har haft den kattelem i lovgivningen, der nu gør, at man kan gennemtvinge lavere afgifter.
For australske Macquarie er situationen prekær. De har netop fortalt, at de faktisk gerne vil sælge ud af deres aktiepost.

Deres tid som storaktionær har været gylden, og jeg har ikke ondt af Macquarie eller andre investorer.
Men jeg har et problem med, at staten pludselig vil gribe dybt ind i en virksomhed, som de ikke kontrollerer.

Jeg mener, at det var mere rigtigt, hvis staten købte aktier og dermed kontrollen tilbage i lufthavnen, hvis ellers EU ville nikke til noget sådant.

Hvis lufthavnen er så vigtig, som de siger. Hvis regeringen har så store ambitioner for lufthavnens udvikling, ville det jo give de handlemuligheder, som man efterlyser, til gavn for Danmark og danskerne.

  • John Strand

    Det er imponerende at se hvordan Liberal Alliance og De Konservative fejer 100 året for Bolshevik revolutionen ved at nationalisere CPH af bagvejen gennem ny lovgivning der sikre dem kontrol over produktionsapparatet som de har solgt.

    Lad os erkende det, salget af CPH er set med kundernes øjne en succes, vi har i København en af verdens bedste lufthavne og CPH er blevet et trafikknudepunkt som andre byer drømmer om at få.

    Lad os døbe Ole Birk Olesen og Brian Mikkelsen til røde Ole og røde Brian og så erkende at dette er ikke den eneste område som hvor regeringen mener at statslig kontrol er vigtig, det gælder også på teleområdet i Danmark og i EU – se evt. denne: http://www.strandconsult.dk/sw7545.asp

  • Arne Kruse Nielsen

    Præcis – Ligesom med ding DONG … Dengang staten ejede vs. havde største aktie andel – kørte det i olie … Polikerne på tinge fik der vådeste parti-drømme opfyldt – og øslede ekstra indtægtene på den – i stedet som som Norge – opsparede lidt af den ikke helt sikre indtægt kommende unge genertioner. Fimaet fik stor fradrags ret – hele 240 % for vanskelige olieborings efersøgning. HVIS der var noget i området. ANDRE boller på S-ledet omlægnings SYN – ved frafsalg af DONG aktier at nye olieborings efersøgning kun fik 30 % afskrivnings ret … Altså skat inden prøveboret nåede havbunden – skulle falde knapper til staten. SF minister sat på mål for. godt tilbagelænet arrogant med rmede foldet bag nakken – udsagn : De skal nok komme (underforstået falde til patten) – Det gjorde olieselskaberne ikke for den tynde flaske Nordsø olie 😉 Mager så ikke muligt at VRIDE så mange produkter ud af. Men åbenbart stædig rød retorik andedam – Olie er Olie – basta – Rød Front. Lidt meget ræverød socialisme må man sige. Resultat udeblev da heller ikke.

    • Adrian Møller

      Der er lige en væsentlig detalje i forhold til Dong vs CPH. I Dong har staten fortsat aktiemajoriteten.

  • peters_dk

    Sælg SAS og køb CPH i stedet.. Det andet giver ingen mening… Lufthavnen ligger hvor den ligger.

  • John Strand

    Lad os erkende det, trafiktrafikministeren tilhøre ikke de hurtigste knallerter på havnen og det gælder også i denne sag. Når han så sætter sig sammen med Brian Mikkelsen og de to herre forsøger at forene deres hjerneaktiviteter så går det rigtig galt – det er det også gået denne gang.

    Når de to ministre ser en lufthavn, ser på et udbytte og så påstår han at lufthavnen ikke udviser samfundsansvar når den udbetaler 1,2 milliarder i udbytte til aktionærerne så har de ikke forstået den forretning som omtales som en lufthavn.

    Hvis nu ministeren havde sat sig ind i tingene så vil de se at en pæn del af lufthavnens omsætning kommer fra aktiviteter der ikke har med start og landingsafgifter at gøre. I praksis så kommer en stor den af den profit som lufthavnen genere ikke fra aeronautiske aktiviteter – det er shopping centeret, hotellet og parkering der levere 2/3 af den profit lufthavnen genere.
    Når det er sagt så går 39,2% af udbyttet til Staten og ud over det så betaler lufthavnen en masse skatter og afgifter som gør at Staten er dem der får flest skillinger i kassen fra lufthavnen.
    De to ministre som har disse meninger er ikke de skarpeste knive i ministerskuffen på den anden side så er de god til at lave støj uden substans.

  • Volker Paulsen

    Politikere “tænker” et-eller-andet, mener noget andet og siger noget tredie.