Vestagers Google-dom:Så er der handelskrig

Syv lange år.

Så lang tid tog det for EU’s konkurrencemyndigheder at komme frem til en afgørelse i sagen mod Google for misbrug af selskabets dominerende position indenfor shopping-søgninger.

Det er lang tid. Og det siger egentligt alt om en sag, som dels er uhyre kompleks og dels kan ende som udløsende faktor i en reel handelskrigs-lignende situation mellem Europa og USA.

Kort fortalt handler sagen om, at EU’s konkurrencemyndigheder, med kommissær Margrethe Vestager i spidsen, mener det bevist, at Google har misbrugt dens dominerende position indenfor søgninger til, at sende brugere over på egne produkter fremfor konkurrenter produkter.
Den slags er der penge i. Talt i milliarder. Og hvis Google har gjort, som EU mener det bevist, så giver det sig selv, at Google skal dømmes hårdt.

Google benægter hårdnakket af man har overtrådt EU-lovgivningen. Samtidig har den syv år lange sag været præget af så intense forhandler og flere tilbud fra Google, hvor man ville ændre praksis, at noget tyder på, at EU har ramt rigtigt med afgørelsen.

Sagen mod Google er blot seneste EU-sag mod amerikanske virksomheder. Virkeligheden er faktisk, at sagerne står i kø – og har ramt både tech-firmaer og mere klassiske amerikanske aktører i Europa, f.eks. McDonalds.
EU sender en bøde på 18 milliarder kroner i retning af Google. Men faktisk er de mange milliarder nærmest det mindste i sagen.

Eksperter på begge sider af Atlanten diskuterer, hvad konsekvensen bliver. Sagt med andre ord; hvordan vil præsident Trump reagere?
For netop dét er i bund og grund den store ubekendte.

De første måneder i Donald Trumps præsidentskab har tydeliggjort, at det amerikansk-europæiske forhold er under hastig forandring.
Nato-samarbejdet er udfordret af en præsident der kræver flere europæiske investeringer i forsvar.
Relationen er udfordret af præsidentens modvilje mod frihandel – en holdning, som står i skærende kontrast til EU’s tilgang til frihandel.
Så er der EU-sagerne mod amerikanske virksomheder, sager, som præsidenten kan udlægge som en bevidst strategi mod amerikanske interesser og som kan udløse den store konfrontation.
For man skal ikke glemme, at Trump flere gange har gjort det klart, bl.a. under valgkampen for et år siden, at USA og EU er konkurrenter og at EU i virkeligheden blev skabt for at udkonkurrere USA.
Så alle venter på reaktionen fra præsidenten og det er et godt gæt, at den bliver hård.

Google selv har foreløbigt svaret forsigtigt ovenpå dommen.
Man udtrykker sin uenighed, men i rolige vendinger.

Andre amerikanske virksomheder har også reageret og reaktionen er faktisk uhyre interessant.

For Google-rivaler som Oracle, News Corp og Yelp støtter bøden fra EU og slår samtidig fast, at de ikke opfatter EU-afgørelsen som rettet generelt mod amerikanske virksomheder.

Den diskussion skal dog nok tage fart. For i ugerne op til afgørelsen har lobbyister og amerikanske organisationer haft travlt med at forberede den amerikanske kongressmedlemmer på en mulig negativ afgørelse. Og mon ikke vi vil høre klar tale derfra.

Og så venter vi iøvrigt bare på Trump.

  • Arne Kruse Nielsen

    Jae … minder mig om JAVA … bjergrig og sympet … svært at trække kabler – Brasilien tilbød at sætte en satelit op …. hvis de fik lov af blive udvalgt til produktions skole undervisnings film til fjern undervisninig – SORT tale andedammen – meget udbredt andre lande med langt mellem byerne. F.eks. Australien og Indien over 2 bjergkamme på æskelryg eller UV sted 200 km gennem strengende ørken små øer mv.