Ewii – kollaps for åbent tæppe

Det er ikke ofte, at jeg skriver tre kommentarer om samme virksomhed og de samme ledere indenfor få dage.

Men historien om energiforsyningsselskabet Ewii’s kollaps er ekstraordinær. Og så endda for åbent tæppe.

Nogle vil mene, at det nu er ganske let at slå løs på en virksomhed og en ledelse, fordi de jo tydeligvis allerede ligger ned. Er til tælling. Og få reelt tror på, at bestyrelsesformand og konstitueret direktør vil have nogen lang fremtid i virksomheden.
Når jeg alligevel skriver videre om virksomhed, bestyrelse og ledelse, så skyldes det ikke kun, at håndteringen af situationen stadig er nærmest amatøragtig, men mere, at vi her taler om en virksomhed, som i bund og grund tilhører forbrugerne.

Det kan godt være, at Ewii er en selvejende størrelse, men den er vokset ud af en fællesejet konstruktion, hvor kunderne sidder i repræsentantskabet, men ikke har pengemagt over selskabet.
Det er, med andre ord, et herreløst selskab. Og det har vist sig, at de ’herrer’, som havde taget magten i selskabet, den nu fyrede direktør, Knud Steen Larsen og den endnu siddende bestyrelsesformand, Middelfart-borgmester Steen Dahlstrøm, tydeligvis ikke har løst deres opgaver på en måde, som var god for virksomheden og de kunder, som reelt burde være omdrejningspunktet for alt, hvad virksomheden gjorde.

Den nu fyrede direktør Knud Steen Larsen, var i mange år omdrejningspunkt for energiselskabet fra trekantsområdet. Ewii, under skiftende navne, blev stadig mere ekspansiv. Spredte sig langt udenfor de opgaver man havde i forhold til kunderne og Knud Steen Larsen fik tydeligvis meget frie rammer af en bestyrelse, med formand Steen Dahlstrøm i spidsen.

Det benyttede Knud Steen Larsen til at sprede aktiviteterne. At købe sig ind i en stribe småvirksomheder, som intet havde med kerneforretningen at gøre og Knud Steen Larsen havde samtidig et privat investeringsselskab, hvor flere af Ewiis store leverandører puttede penge i.
Det lugter. Det lugter grimt.

Efter hård kritik blev Knud Steen Larsen så gået. Men formanden lod, med en juridisk redegørelse i hånden, omverdenen vide, at der intet var at komme efter juridisk.
Jeg tænkte mit. Og den del af sagen er ikke færdig, trods forsøget på at lægge den død.

Nu har bestyrelsen så indsat en konstitueret direktør, Jens Christian Sørensen,
Han er mangeårig finansdirektør i Ewii og har stor andel i de beslutninger der er taget og den retning man har valgt.

Men trods mange år i firmaet, skulle han kun bruge fire dage til at konkludere, at den tidligere strategi var forkert og at de kritiserede aktiviteter skulle væk.
Helt ærligt. Det kan godt være, at Jens Christian Sørensen viser handlekraft. Og det kan sagtens være rigtigt, at strategien var forkert. Men det virker – igen – nærmest amatøragtigt, at man pludseligt udstyres med et klarsyn efter så få dage.
Det lugter mere af den panik, som i snart mange uger har strålet ud af ledelse og bestyrelse.

Så set herfra, er sagen slet ikke slut. Jeg hører, at der er flere historier på vej om problemerne i virksomheden og fejlsatsningerne på småvirksomheder. Men allerede nu står det rigeligt klart, at uanset krumspring og ny strategi, så står bestyrelsesformand Steen Dahlstrøm som den næste i rækken til at forlade selskabet. Selvom han kæmper ufortrødent for sit bestyrelsesliv.

  • Finn Haargaard

    Ud med hele bestyrelsen – de har siddet og snorksovet og ladet sig manipulere med. De må erkende at de hverken har evner, format eller personlighed til at sidde og se på alt det lort den adm. dir., økonomidirektør og formand har lavet. UD!!!!!!

  • Bent Jacobsen

    Jeg kan kun give Peter Suppli Benson og Finn Haargaard ret. Bestyrelsesformanden bør gå af omgående og den samlet bestyrelse bør stille deres mandat til rådighed.

  • Hans Lembøl

    Råddenskab, simpelthen kompakt råddenskab. Det ville være rart, hvis man for en gangs skyld fik at se, at slænget, der har ansvaret for råddenskaben, kom til at stå til ansvar for deres fiflerier. Men som regel hytter Fanden jo sine.

  • Hans Henrik

    Jeg forstår sagtens Økonomi-direktøren. Der var i Knud Steens verden kun 2 meninger –
    Hans og “den forkerte” INGEN sagde ham det mindste imod, for så røg man ud… Den var ikke længere.
    Men at dette har kunnet vare SÅ mange år, det er rystende.