Det er tid at klippe PostNords navlestreng

Det kan efterhånden tælles på én hånd, hvor ofte jeg får et brev i løbet af et år.

Det er kedeligt, for et brev kan noget helt andet end en mail, en snap eller en besked på Messenger, men sådan er udviklingen, sådan er virkeligheden.
Det er en virkelighed, som har ramt det hæderkronede og kongelige danske postvæsen midt mellem øjnene.

De fleste har læst historierne om PostNord, det fælles svensk-dansk-ejede post­væsens elendigheder.
Færre og færre breve. Alt for mange ansatte. Underskud i milliardklassen. Og nu også ejere – henholdsvis den svenske og danske stat – som er ved at få nok af nedturen.

I virkeligheden er vi ved at nå dertil, hvor tingene er ved at summe sig op, og tiden snart er inde til at drage en konklu­sion om, hvor lang tid ned­turen kan fortsætte. Hvornår nok er nok.

For skal det være en naturgiven ting, at den danske statskasse skal holde liv i et postvæsen, som ikke har udsigt til at være rentabelt, og som stadig færre bruger og har behov for?

Jeg tror, at tiden er inde til at erkende, at tiden er løbet fra et statsdrevet postvæsen. De stadig færre breve, som sendes, kan private aktører klare.
Og når det gælder stadig flere pakker, bør det ikke være en opgave, som et statsejet selskab skal håndtere. Andre kan med garanti gøre det mindst lige så godt.
Og jo, jeg kender godt argumenterne – men i endnu højere grad holdningerne – til at staten skal holde postvæsenet i live. Der er bare forskel på at have en holdning til det. Og så også at have de gode argumenter for det.

Forleden dag kom det frem, at EU har givet den danske delejer, Finansministeriet, lov til at sende ekstra milliarder ind i PostNord, som del af en stor redningsplan.
Det er fint, at EU giver tilladelse til, at endnu flere statspenge skal holde hånden under PostNord – det er bare en forkert beslutning, hvis det sker og en beslutning, som den ansvarlige minister, Kristian Jensen (V) burde tænke over.

Den anden ejer, den svenske stat, har hovedparten af aktierne i det fælles selskab. De har givet udtryk for, at de føler, at de nærmest købte katten i sækken, da de overtog hovedparten af aktierne i det fælles svensk-danske postselskab.
Det kan jeg godt forstå, for den danske digitalisering har vist sig at rulle så meget hurtigere end i Sverige, så flere danske end svenske kunder har forladt postvæsenet.

Så svenskerne vil have flere penge op af de danske lommer, for at være med til at redde PostNord og truslen har sågar været, at man kunne vælge helt at forlade samarbejdet. Men i stedet for at strides burde man se på andre muligheder – og ikke bevidstløst putte penge i et selskab, som virker dødsdømt.

Og jo, det vil få konsekvenser for en stor gruppe borgere i Danmark, som stadig sender breve og måske ikke er digitalt tilvænnede. Og jeg forstår også argumenter om forpligtelser til at distribuere breve til dele af Danmark, som private måske ikke vil dække.
Nogle gange må man bare nå frem til svære erkendelser og handle på dem og jeg kan bare ikke se, at postdistribution behøver være en statslig opgave.

Tror jeg posten nedlægges nu?
Nej, ikke i første omgang. Staten vil putte endnu flere penge i selskabet. Og først senere turde træffe den nødvendige beslutning.

2 responses to “Det er tid at klippe PostNords navlestreng

  1. Om det skal være sikret, at enhver borger i Danmark kan sende og modtage breve, er et politisk valg. Personligt synes jeg stadig, at den ret skal sikres (befordringspligt).
    Men det er jo også nemt at tage noget fra andre, som ikke betyder noget for en selv.
    Andre vil ikke måske dække forpligtigelsen. Ingen andre vil dække forpligtigelsen. Der er ikke en gang andre som vil tage imod mine breve til min mor.
    Hvorfor ? Fordi det ikke er good business. Det har stået andre frit de sidste mange år.
    Og hvem skal tage sig af sækkene med post fra udlandet, som staten har garanteret andre lande at få frem til modtageren i Danmark ?
    Det forekommer mig også fornuftigt at ejerne overvejer en redningsplan til 2,3 mia. kr., når alternativet er endnu dyrere – for den danske stat.

  2. Staten kan bare sælge en andel af PostNord til Goldman Sachs, så sørger de kloge kapitalister helt automatisk for, at værdien bliver tredoblet på to år. Det er nemlig sådan noget, de kan og som ingen i offentligt ejede selskaber kan finde ud af, med mindre de har en fortid i McKinsey eller til nød Goldman Sachs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *