Tårer som redskab i et beskidt spil

Røde øjne. Bævende stemmer. Åbenlys gråd.

Det er ikke ofte vi oplever følelser i fuldt flor, når det drejer sig om dansk erhvervsliv.

For vi danskere er jo nogle lettere følelseskolde størrelser, som forstår at holde facaden udad til – og det gælder ikke mindst i erhvervslivet, hvor dét, at vise følelser af mange udlægges som svaghed.

Ovennævnte ’regler’ gælder åbenlyst ikke i sportskoncernen Hummel – og i hvert fald ikke for ejerne, med Christian Stadil i spidsen.

For Christian Stadil var åbenlyst berørt, da han og faderen, Thor Stadil, onsdag aften holdt pressemøde for at fremlægge deres påstande om svindel, som de mener deres tidligere adm. Direktør Søren Schriver har lavet i et tyrkisk selskab.
Påstandene om svindel er p.t. ikke andet end påstande – trods fremlæggelsen af beviser og støtte fra et advokatfirma. Det er afgørende at slå fast. Vi ved ikke, hvad der er foregået i Tyrkiet. Vi ved ikke, om der er foregået ulovligheder. Det er noget en domstol skal afgøre.

Vi har i flere uger forsøgt at få Søren Schriver i tale. Desværre forgæves. Mon ikke han nu har behov for at fortælle sin version af historien?
Tilbage til følelserne.

Jeg har været til mange pressemøde i min business-karriere. Har siddet overfor en forstenet Asger Jensby den morgen, hvor det gik op for ham, at Stein Bagger havde svindlet for milliarder – og at samme Jensby i stedet for at kunne kaldes milliardær, var fattig som en kirkerotte. Det kunne ses på Asger Jensby – men han holdt facaden.

Jeg fulgte også PFA-sagen, hvor følelserne mellem hovedpersoner som Kurt Thorsen og Rasmus Trads slog gnister.

For fakta er, at de to Stadil’er reelt lavede et justitsmord på Søren Schriver da de for et par uger siden fyrede ham

Og så har jeg mødt utallige direktører, der er blevet kylet ud af en virksomhed. Fælles for dem – næsten uden undtagelse er – at de har holdt masken, selvom alle kunne se, at det alene var facade.

Pressemødet med Stadil junior og senior var alligevel ekstraordinært. For følelserne sad udenpå tøjet af både Christian og Thor. Christian Stadil førte ordet, men det var tydeligt, at Thor Stadil havde lyst til at sige alt muligt og næsten ikke kunne styre sig.

Det var godt at få mere kød på anklagerne mod Søren Schriver. For fakta er, at de to Stadil’er reelt lavede et justitsmord på Søren Schriver da de for et par uger siden fyrede ham i al offentlighed med indirekte beskyldninger om svindel, uden overhovedet at fremlægge beviser for dem.

Nu har vi fået flere begrundelser for, hvorfor Søren Schriver blev fyret. Det er bare ikke fakta vi har fået fremlagt, men alene de beviser, som Hummel-ejerne har valgt at lægge frem. Jeg synes, Stadil-familiens håndtering har været beskidt – uanset, om det viser sig at de har ret.

Man har valgt at smide om sig med udokumenterede beskyldninger. Det kan godt være, at de viser sig at holde stik, hvis sagen på et tidspunkt lander i en retssal, men det er i hvert fald ikke en professionel håntering, som vi har været vidner til.

Jeg har ikke noget imod følelser. Som medierepræsentant vil jeg selvsagt også gerne have den slags historier frem. Men set med professionelle erhvervsbriller, så har forløbet været katastrofalt og ikke noget, som øger min tillid til professionaliteten i ejerfamilien bag Hummel.

Så uden at gætte på udfaldet, så er dette en sag, hvor der er to tabere – Hummel-familien og Søren Schriver. Hvem der så ender med at få juristernes ord for at de er ’vindere’ må vi vente med at se.

2 responses to “Tårer som redskab i et beskidt spil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *