Navnet må frem, når direktøren snyder

Som rutineret journalist, skal der efterhånden en del til at ryste mig.

Men rystet, det har jeg været over den måde, retten i Kolding har ageret i den såkaldte Monjasa-sag.
Sagen handler om omfattende og systematisk svindel med levering af olie til en kunde i Asien. En svindel, som virksomhed og virksomhedens stifter, Jan Jacobsen, først blev sigtet, siden tiltalt og efterfølgende dømt for.
Dommen fra retten var klar nok. Bøde i millionklassen og Jan Jacobsen blev idømt fængsel i tre år og seks måneder – og må i fem år ikke være leder i en virksomhed. Det en tung dom, som vidner om alvoren i sagen.
Det opsigtsvækende var, at retten samtidig opretholdt det navneforbud, som hele tiden har været i sagen. Retten valgte tidligt at beskytte virksomhed og stifter mod, at vi i pressen kunne nævne deres navne.
Det giver sig selv, at domstolene skal beskytte sigtede og tiltalte mod en urimelig omtale, som selvfølgelig kan have store konsekvenser.
I dette tilfælde er det min – og andre mediers opfattelse – at retten tager alt for stort hensyn til en virksomhed og en virksomhedsleder, som i den grad er offentlige størrelser.

Jan Jacobsen og virksomheden har bag kulissen arbejdet hårdt for at sikre, at det ikke kom frem, at de var sigtet.
Rådgivere og advokater har minutiøst overvåget, hvad der blev skrevet og straks slået til, hvis noget var på grænsen.
Jeg synes, det har haft nærmest pinlig karakter.
En ting er, at Monjasa og ledelsen ikke har ville stå på mål for deres egne handlinger eller stå frem.
En anden er, at de på den måde har bredt mistanken ud til en hel branche.
Spekulationerne har været massive. Og jo, vi har alle vidst, hvem det drejede sig om. Og når vi i pressen vidste det, så har alle i branchen selvfølgelig også vidst det.
Som professionel virksomhed i milliardklassen må man forvente, at den vil stå på mål for egne handlinger.
Min erfaring er, at langt de fleste virksomheder som noget helt selvfølgeligt selv står frem og fortæller, når man ligger i strid med en modpart.
Jeg har læst tusinder af regnskaber og enhver erhvervsjournalist ved, at man altid skal om i noterne for at tjekke, om der gemmer sig interessante oplysninger, f.eks. om tvister og retssager.
Det er den naturlige og professionelle måde at drive virksomhed på. Man har selvfølgelig ikke lyst til, at der florerer rygter, som man alligevel ikke kan styre.
Sådan har Monjasa og Jan Jacobsen ikke set det.
De har kæmpet for at holde en historie hemmelig og fået hjælp af retten til det. At det lykkedes, selv efter byretsdommen, er i bedste fald uforståeligt.
Derfor var det helt på sin plads, at Vestre Landsret forleden ophævede navneforbudet. Det var på tide.
Så nu må vi endelig nævne Monjasas navn og skrive, at virksomhedens stifter og direktør, Jan Jacobsen, er blevet dømt for at have svindlet systematisk.
Det er selvfølgelig i offentlighedens interesse. Også, at de implicerede har anket dommen. At det overhovedet har været til diskussion, er ubegribeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *