Når direktøren bliver for stor for sit eget selskab

Historien har udgangspunkt på Fyn.

Og det er svært ikke at tænke bare en smule på H.C. Andersen og historien om Kejserens nye klæder, hvor kejseren var blevet meget fin og nok havde mistet noget af jordforbindelsen, når man læser om energiselskabet Ewii og dens direktør, Knud Steen Larsen.

Det er kollegerne på Energiwatch, Avisen Danmark og JP, som gennem nogle uger har skrevet artikel på artikel om Ewii og Knud Steen Larsen.

De fleste af historierne handler om direktøren for energiselskabet, som hører hjemme i trekantsområdet.
Om hans private investeringsselskab, hvor det har vist sig, at flere leverandører og samarbejdspartnere har puttet millioner ind i et fælles selskab, som de og Knud Steen Larsen ejer i fællesskab.
Om rejser til Middelhavet, Skotland og senest Shanghai i Kina, som han deltager i, fordi Ewii er storsponsor i fodboldklubben OB. Og vel at mærke ikke deltager i alene, men oftest sammen med hustruen – og en enkelt gang med hans to sønner som deltagere på en tur, betalt af OB.
Og så er det historierne om energiselskabets mange investeringer udenfor energiområdet – alle sammen ført frem af samme Knud Steen Larsen. Og det er vel at mærke investeringer, som så vidt man kan se kun sjældent har givet noget overskud.

Ewii er en selvejende institution, som agerer som en privat virksomhed. Andre vil nok kalde den ejerløs.
Kunder i selskabet kan sidde i repræsentantskabet, men de har ikke nogen ejerandel i selskabet.
Det kan være en god konstruktion rent selskabsmæssigt, men det kan også være det omvendte.

For mangel på ejerskab – og dermed personer med reelt ansvar – kan betyde, at få personer kan opnå en betydelig magt, f.eks. en magtfuld direktør.

Knud Steen Larsen står centralt i omtalen af Ewii.
Han er højt profileret som direktør. Han fremstår og omtales som en direktør, som har styr på magten i selskabet og det er ham, som kritikerne ser sig sur på, f.eks. repræsentantskabsmedlemmer, som ikke føler sig informerede, eller som raser over, at direktøren og familien er taget på rejser betalt af andre.

Set her fra distancen, så har alle tre sager med Ewii og Knud Steen Larsen elementer, som ikke skal finde sted i en professionelt ledet, men kundestyret virksomhed.

Direktøren skal selvfølgelig ikke investere privat sammen med leverandører. Det er et sammenfald af interesser, som ikke må finde sted.

Og selvfølgelig skal direktørens familie og børn ikke med på rejser – det giver ingen mening forretningsmæssigt.

Og forretningsmæssigt er det svært at se, hvorfor et energiselskab skal have investeringer i f.eks. producenter af scootere.

Man fristes til at tale om storhedsvanvid – og så står det tydelig, at der mangler, at nogen i bestyrelsen siger stop, når virkelysten bliver for stor.

Ewii har sendt informationsafdelingen i byen for at forsvare direktøren. Og det er nærmest komisk, når den i en mail skriver, at »det er kendt og »almindeligt brugt«, at erhvervsledere og ægtefæller sammen repræsenterer en virksomhed, og at det er rummet af direktørens kontrakt«.

Jeg har ikke læst gode svar på de andre kritikpunkter. I stedet fremstår billedet af en ejerløs virksomhed, med en direktør der er blevet for stærk.

  • Jan Christensen

    Manden har jo fået snablen ned i kassen og tager bare hvad han kan få indtil han bliver vaffet ud. Mon ikke SKAT burde kigge lidt på om der er betalt SKAT af frynsen.