Kød på krigen om de danske forbrugere

Når man netop har besluttet at lukke en kæde bestående af 103 discountbutikker.

Og når man kort efter har måtte aflevere et regnskab, som viste et underskud på 655 millioner kroner, så kan det synes småt og ubetydeligt, at et firma som Dagrofa går ud og fortæller, at man nu køber et mindre fynsk slagteri, Grambogård.

Men i virkeligheden er købet et tegn på meget andet.

Jeg gætter nemlig på, at det nærmere bliver startskuddet til noget, der kan åbne en ny interessant front i det der længe har været kaldt en ’discountkrig’, men som i realiteten er detailkædernes kamp om danskernes indkøb af detailvarer.

Den korte version af historien er, at Dagrofa, som for kort tid siden lukkede Kiwi-kæden efter elendige regnskaber og ingen udsigt til bedring og som kort efter afleverede et katastroferegnskab, indeholdende store nedskrivninger, nu går i offensiven.
Købet af Grambogård er ingen stor handel. Grambogård er en nicheproducent af fremragende kød, men det er nok de færreste detailkunder, som er stødt på deres produkter, som primært sælges til restauranter og så en stribe specialbutikker.

Alligevel handler det om at se det store i det små, for købet af Grambogård ændrer altså opfattelsen af, hvordan en detailkæmpe som Dagrofa skal operere – f.eks. om man selv skal eje producenter af varer, som skal sælges i kædens butikker.
Jeg kan ikke huske, at nogen af de store danske detailkæder, Dansk Supermarked, Coop eller Dagrofa selv direkte ejer producenter af f.eks. kød, mælk eller andre varer, som sælges i kædernes butikker.
I gamle dage lavede Irma selv kaffe. Og Coop – eller FDB som det hed – havde store fabriksparker, hvor der blev produceret alt fra pålæg til marmelade.
Men det er mange år siden. I stedet har kæderne skåret til, solgt andres varer og de seneste år har mantraet i detailhandelen næsten udelukkende handlet om pris, discount og om, hvem der kunne åbne flest nye billigbutikker.

Kiwi-lukningen var et opgør med den tendens. Den var dyr, men også modig af Dagrofa og det lugter af mod og mere, når Dagrofa-direktør Per Thau nu går ud og fortæller om købet af Grambogård som en måde at sige farvel til discountkrigen og et goddag til kampen om bevidste kunder, hvor kvalitet og dyrevelfærd er vigtigere end pris.

Det er ikke nødvendigvis nogen let kamp at vinde. Men det er en klar og markant melding fra Dagrofa, der samtidig lader vide, at man kan være villig til at købe op af andre producenter, hvis muligheden opstår.

For Dagrofa var der heller ikke mange andre veje. Man vil være store indenfor foodservice, hvor man leverer til bl.a. restauranter og så vil man altså via Meny-kæden fange de mere kvalitetsbevidste danskere.
Det samme forsøger Irma, Føtex og Super Brugsen.
Der satses på salg af lokale varer. Af specialiteter og på egne slagtere i butikkerne.

Alt sammen lyder godt. Og mange af os vil gerne betale. Men det er med garanti ingen universalløsning i kampen om danskernes indkøbsvaner.
Men det bliver nu spændende at følge, om Dagrofa-købet af Grambogård åbner en kamp om selv at eje de småproducenter, som jo bliver stadig vigtigere for kædernes forsøg på at adskille sig.