SAS = laveste fællesnævner?

Jeg har altid foretrukket at hoppe på et SAS-fly, når jeg skulle ud i verden – hvad enten det var privat eller som journalist.
Én ting var og er, at det altid har været mest praktisk med de mange direkte SAS-forbindelser ud af København. 
Og så var det jo nærmest hjemligt at hoppe ind i et SAS-fly. Det er simpelthen en tradition. Og så havde jeg – og andre – nok vænnet os til, at servicen var kølig og nøgtern skandinavisk. Helt som mange os kan lide det.
Med andre ord: Det var et bevidst valg, at jeg fløj med SAS, også selv om det til tider var dyrere end flere af konkurrenterne.
En medvirkende årsag – og det kan lyde småfrelst – var, at jeg med SAS var sikker på, at der var styr på tingene. Det er ikke ligefrem en given ting i en luftfartsbranche, som i stigende grad er tegnet af cowboy-lignende selskaber, hvor ordnede forhold for både passagerer og ansatte langtfra er normen, men hvor priserne omvendt er jordstrygende lave.
Og man får som bekendt, hvad man betaler for.
Jeg har ikke lyst til at betale mere for en vare, end jeg behøver. Omvendt betaler jeg gerne ekstra for en vare, hvis service og produkt følger med – og hvis forholdene for passagerer og ansatte er i orden. Den balance er ved at knække for mig nu. Og SAS er ikke længere det naturlige førstevalg, når jeg skal ud i verden. 
 
Lad mig forklare hvorfor: Netop nu står SAS midt i en dramatisk forandringsproces. 
Man har i snart mange år kæmpet for livet. Det har ført til mange dybe sparerunder, og det har været tiltrængt og nødvendigt.
På den ene side har det ført til et SAS, som fremstår mere agilt, og som bedre evner at konkurrere mod fremadstormende konkurrenter som Norwegian og Ryanair. 
Omvendt har det også efterladt et SAS, hvor laveste fællesnævner sniger sig ind i mange af de ting, der gennemføres. Sådan ser det i hvert fald ud – udefra.
Seneste eksempel er historien, som Berlingske Business nu bringer om SAS’ brug af en underleverandør til at flyve i Danmark.
Lønnen er uhyre lav for piloterne. Og vilkårene ligger meget langt fra, hvad de fastansatte SAS-piloter har.
Tidligere har vi udførligt skrevet om SAS’ arbejde med at indregistrere fly i Irland. Det er en øvelse, som ultimativt handler om at spare på omkostninger og om arbejdet på at etablere baser i bl.a. Spanien, igen en øvelse, som ligner noget lavprisselskaberne har gjort længe.
 
Her på Berlingske går vi helt naturligt ind for konkurrence. Ultimativt er det den stærkeste, der overlever – og alt, der kan kaste mudder i den mekanisme, er vi modstander af. Men samtidig er det også afgørende – både for luftfartsselskaber og på et bredere samfundsplan – at der er spilleregler, som alle aktører følger, og et aftalt niveau for, hvordan man behandler ansatte. De spilleregler er EU-landenes politikeres ansvarlige for at opstille – og det gør de ikke i dag. Det er afgørende faktorer for, at selskaber kan konkurrere på lige vilkår.
Så når der jævnligt dukker historier op om lavprisselskabers metode med at ansætte via vikarbureauer og at bruge underleverandører, så er det et udtryk for, at konkurrence nogle gange kan gå for vidt. Og det vinder ingen ved at kopiere. Heller ikke SAS.
  • SAS har kun overlevet i så mange år på grund at en patetisk patriotisme, der har sikret SAS passagerer, der havde skyklapper for øjnene. Det er jo en del af den danske kultur at en ting er fantastisk alene fordi den er dansk. SAS har ikke siden Jan Carlzons tid været beundringsværdigt.
    Den danske stammekultur har sikret mange virksomheder ovelevelse, der burde være lukket og slukket for mange år siden. SAS er en af dem. Gad vide om I nogensinde vågner op og opdager at verden uden for frilandsmuseet faktisk er helt ok og ret ofte overlegent

    • Marc Møller

      Dr. Finn Majlergaard. Hvilken planet lever du på? Har du ikke læst avis de sidste ti år? Tror du virkeligt at man kan få en billet til Malaga for 199 kr hos et seriøst sikkert selskab?

  • Lars Roland Dahl

    At SAS’s brand stadig er så velkendt at diverse aviser kan trække nemme overskrifter er almen kendt. Ikke desto mindre er valget af netop denne overskrift samt efterfølgende indhold decideret forkert
    og en uberettiget hån af SAS.
    Mit enkle spørgsmål til dig vil være hvad SAS burde gøre anderledes som kan forlænge des eksistens. Ingen tvivl om at de gyldne tider varede alt for længe og at man ikke var klar på den europæiske liberalisering af flymarkedet, men hvis nogen burde sidde med røde ører er det skaren af danske og europæiske politikere der tillader de konstruktioner som Ryanair, Norwegian m.fl. arbejder efter.
    Når et firma som SAS indenfor det sidste årti har spinket og sparet milliarder, uden samtidigt at have en proaktiv støttende ejerkreds(de nordiske regeringer), og stadig må erkende at man ikke kan hamle op med førnævnte lavprisselskaber, så kan det vel næppe overraske nogen at SAS må spille efter de “forkastelige” sociale og finansielle spilleregler som diverse politikere ikke formår at sætte en stopper.
    Når gruppen af flyrejsende som vælger flyselskaber der gradbøjer reglerne til det yderste bliver større og større, hvorfor er det så netop SAS som alle er forargede over.
    Hvad der adskiller SAS fra de andre førnævnte virksomheder, er at de gennem statsejerskab stadig på papiret har en interesse I at udvikle rutenettet til og fra Danmark, hvorimod Norwegian og Ryanair har en fuldkommen anden og rendyrket kommerciel fokus.
    Man burde fra statens side omgående påbegynde en mere SAS-fokuseret luftfartsstrategi, da denne ultimativt er er det bedste for Danmark. Pragteksemplet på dette er den hollandske stats befordring af KLM og den parallelle udvikling af Schiphol.
    Dem der tror dette er en historie fra de varme lande, behøver bare at se på de samfundsøkonomiske konsekvenser for Bruxelles og Zurich, da hhv. Sabena og Swissair krakkede tilbage i de tidligere 00’ere. Heldigvis havde Zurich en så stærk finansindustri og Bruxelles en politisk ditto, således at den trak diverse selskaber tilbage og nu er tilbage på fordums styrke.
    København har ingen af delene, men lever på det netværk som SAS har bygget op.
    Det er på tide at glemme euforien over at kunne flyve til San Francisco for 2.000 DKK eller Barcelona for en plov, og sætte fokus på hvordan SAS/CPH fremtidigt sørger for at København forbliver et kraftcenter i Europa.

  • michaelv

    SAS har skåret så meget ned på servicen at selv de billige selskaber slår dem. Samt at de ofte må flyve på dispensation for at sikkerheden ikke er i orden. Hvis KLM, BA eller Air France flyver på samme destination, vælger jeg SAS fra