Hvorfor al den jubeloptimisme omkring Mærsk?

Det er længe siden, at Mærsk-aktierne har haft det så godt som nu.

Aktiekursen stiger og stiger.

Analytikerne klapper begejstrede i deres hænder og sender stærke købsanbefalinger i retning af Mærsk-aktien.

Og selv Mærsk-ledelsen lød nærmest optimistisk, da den forleden satte ord på udsigterne for selskabets nærmeste fremtid ovenpå et kvartals fortrædeligheder.

Når så mange gode og kloge mennesker siger det, så må alt må jo være godt.
For hvordan skulle så mange kunne tage fejl – fra ledelse over analytikere til investorerne, store som små!

Sagt kort og kontant: Jeg begriber ikke jubeloptimismen.
Jeg forstår ikke, hvad der er for tiltag og handlinger som har gjort, at stemningen omkring aktien er vendt på kort tid.
Jeg har ikke hørt meldinger fra Mærsk-ledelsen, som i mine ører burde kunne få investorerne til at stå i kø.
Og jeg forstår slet ikke, at ingen tilsyneladende tænker bare lidt længere – f.eks. til en tid efter den kommende udskilning af olieaktiviteterne i A.P. Møller – Mærsk – og så stiller sig selv to helt afgørende spørgsmål: Hvad skal det tilbageværende rederi leve af på den lange bane? Hvor skal væksten komme fra?

For mig er det to helt fundamentale spørgsmål, som jeg stiller, når jeg ser på et A.P. Møller – Mærsk i forvandling.

Jeg synes, at det er en rigtig interessant proces, som A.P. Møller – Mærsk står i.
Man siger farvel til den gamle konglomerat-tanke, som stifterne var skaberne af.
Det er også det endelige ja til et mangeårigt ønske fra analytikere og visse investorer, som har ønsket, at værdierne i de enkelte dele af A.P. Møller – Mærsk blev gjort tydelig, via en total opdeling af koncernen.
Og så står man altså foran en fuldstændig fokusering på transport – formentlig i bredest mulige oversættelse – men naturligt med containerskibe som centrale elementer.

Og da er det, at mine spørgsmål om, hvad der skal sikre Mærsks overlevelse på den lange bane – og hvor man vil finde væksten bliver relevante.
Jeg synes, at det er modigt, at man fokuserer på transporten – med containerskibene som omdrejningspunkt. Det er bare langtfra problemfrit.
For i bund og grund er det samme model, som man har valgt de seneste 10-15 år. Rederidelen af A.P. Møller – Mærsk har været ’storebror’ i firmaet og dér man har fokuseret en god del ledelseskraft og økonomiske muskler.
Det har ikke for alvor været nogen god forretning. Udviklingen i verdensøkonomien har været haltende og slet ikke givet den vækst, som de investerede milliarder har berettiget til.

I en disruptet og digital verden som vores, hvor den øjeblikke langdistance-model, med produktion i Kina og forbrug i resten af verden langtfra er nogen given model, kan alt ændre sig meget hurtigt.

Derfor er det svært at se, at transportbranchen pr. automatik vil blive nogen gylden forretning på den lange bane – uanset hvor dygtigt man fokuserer og hvor skarpt man styrer omkostningerne.
Derfor har jeg også svært ved at finde svaret på, hvorfra væksten skal komme for Mærsk.

Jeg har oplevet, at mange har spurgt ledelsen det seneste år. Men svaret har vi altså ikke fået.

Så alt er i spil. Og det er svært at finde de dybe faktuelle begrundelser for en al for overdreven optimisme.

  • Arne Kruse Nielsen

    Pudsigt …Lige selv skevet indlæg … angående Siemens vindmøller og 440 afskedigelser … Her bare HELE sognets kommunale – på tæerne for at “rose” eller klappe dem selv på ryggen … kommunes egenstående tiltag formået at tildele noget så stort som Truck-ceritikat – som om det sikrede kommunen fremgang vejret mod storkapital og verdensfirma interesser andre lokalområders tilbud – givetvis større karat end trucker certifikat til brug i et firma, ikke navngivet – givetvis lokal karakter. Indtil medie omtale af tabet – vendes mod andre tab,

    • Sten Herbert

      – Qué?!
      Er kommentar skrevet vha. Google Translate?

    • Jens

      Sort snak

  • Kristine Læk Ansbjerg

    Tror du det kan skyldes det strategiske partnerskab med Microsoft, eller tillægger jeg det for stor værdi?