Farvel Kiwi. Ingen vil savne dig

Man kunne næsten høre de lettelsens suk, som med garanti lød i flere direktionskontorer rundt omkring i de danske dagligvarekoncerner tidligere i dag.

For meldingen om, at discountkæden Kiwi nu lukker, slukker og dropper 100 danske butikker er den bedste nyhed for en stribe trængte konkurrenter i meget lang tid.
Det har længe været sort for det danske discountmarked og at norskejede Dagrofa nu bliver den første store aktør, der kaster håndklædet, tager tabene og lukker hele butikken, er ikke som sådan en overraskelse. Mere overraskende er det egentligt, at det har taget så lang tid, før vi så det ske.

For det har været blodigt, at læse med i regnskaberne for discountkæderne – med enkelte undtagelser.
Coop-ejede Fakta er en historie i sig selv. Den er både lang og trist, for kæden har snart længe tabt penge.
Aldi er en anden traurig historie. Nu prøver man igen at få kæden på ret køl. Efter mange års forsøg i Danmark tvivler jeg på, at det vil lykkes. Aldi Danmark lever alene på fyldte lommer hos de tyske ejere, som må have forlagt hovedet et eller andet sted, glemt hvor det er og derfor bevidstløst fortsætter med at pøse penge ud til at dække underskuddene.

I mange år var Dansk Supermarkeds Netto overhunden blandt discountkæderne. Sådan er det ikke længere.
Selv Per Bank, topchef i Dansk Supermarked har – inddirekte – erkendt, at Netto er blevet slidt og virker støvet. Derfor er man klar med de første nye prøvebutikker, som skal være frontløber for et revitaliseret Netto-koncept.

Når det gælder Kiwi – tja.
Jeg vil ikke savne Kiwi. Jeg ville heller ikke savne, hvis andre kæder fulgte efter og droppede Danmark.

Jeg vrider min hjerne for at finde eksempler på, at Kiwi forsøgte at gøre noget anderledes.
Var der noget med et kort, som gav rabatter? Og pralede de ikke af, at de var billige på grøntsager og økologi? Måske – jeg husker det ikke rigtigt og det siger – igen – noget om, at kæderne er alt for ens, fordi man lynhurtigt kopierer hinandens nye tiltag.

I bund og grund forstår jeg ikke, at Danmark kan indeholde så mange kæder og så mange butikker, som i realiteten er ens og hvor alt handler om pris, pris og atter pris.
Og nej, jeg er ikke bekymret for, at der opstår mindre konkurrence for detailvarerne. I forvejen er Danmark urimeligt dyrt og der er stadig rigeligt med butikskæder til, at de nok skal holde hinanden stangen.

Og hvad bliver så det næste?

Jeg tror, at Coop bliver tvunget til at tænke seriøst over, om man vil fortsætte med at pøse penge ind i Fakta-kæden.
Er det måske bedre at bruge pengene andre steder i koncernen – steder, hvor man i højere grad dyrker forskelligheden og det lokale tilhørsforhold.
Det er en stor beslutning og en dyr én af slagsen. Derfor tvivler jeg på, at man i Coop tør tage den, selvom den kan virke oplagt.

Så foreløbigt bliver det status quo i detailhandelen. Udmattelseskrigen fortsætter. Vi vil stadig se store tab i skiftende kæder og kunderne vil stadig opleve stadig flere næsten identiske butikker på ethvert ledigt gadehjørne.
Sikkert er det kun, at vi nok skal se flere lukninger af kæder. Det vil bare tage tid.

  • Casper

    Det er ikke rigtigt at dagligvarer er urimelig dyre i Danmark. Prøv at se på priser i de lande vi kan sammenligne os med.

    I betragtning af løn- og skatteniveauet er dagligvarepriserne ret billige i Danmark, og det skyldes jo nok den store konkurrence.

    Specielt for Danmark er det dog at man skal gå efter tilbuddene, da de ordinære priser godt kan være lidt dyre.

    Og når det gælder økologi – som ganske vist er en niche – er Danmark absolut i top med udvalg, pris og kvalitet.