Krudt og kugler. Gør klar til handelskrig

Fredag og lørdag var årets nok vigtigste dage – i hvert fald, hvis man går op i international økonomi og samhandel.
Den tyske kurby Baden Baden lagde konferencelokaler til en flok finansministre og nationalbankdirektør fra G20 – gruppen af de vigtigste økonomier i verden.
Men havde nogen troet, at byens mange kilder kunne hele den kløft, som hurtigt er ved at vokse frem mellem USA på den ene side og en række af de andre toneangivende økonomier, herunder Tyskland, Japan og Kina, på den anden, så blev man skuffet.
Det var nemlig langtfra positive toner – og da slet ikke positive slutresultater der kom ud fra mødet.
Faktum var, at gruppen ikke kunne blive enige om en sluterklæring, der indeholdt den normale sætning om, at gruppen bekendte sig til og støtte frihandel og var imod protektonisme. Årsagen var, at de amerikanske deltagere, med finansminister Steven Mnuchin i spidsen, ikke kunne tilslutte sig en sådan del af erklæringen.
Vurderer man alene udfra G20-mødet, så er risikoen for en omfattende handelskrig mellem USA og en række andre lande blevet større.
Diskussionen om protektionisme og frihandel – eller det modsatte – er et af tidens hotteste temaer.
Det er nok ikke gået manges næse forbi, at den nye amerikanske præsident, Donald Trump, har erklæret krig mod frihandlen, fordi han mener, at den har været giftig for amerikansk økonomi og bl.a. skal have betydet, at amerikanske arbejdspladser er forsvundet ud af USA i millionvis over årene.
»America first«, lyder det igen og igen fra Donald Trump og man må lade præsidenten, at han er fast i sine holdninger.
Virkeligheden – set her fra lille Danmark er – at det begynder at trække sammen til en regulær handelskrig.
Mandag slog EU-kommissions-præsident Jean-Claude Juncker fast, siden Donald Trump blev indsat, er forholdet overfor bl.a. EU blevet ’fremmedgjort’.
Det samme kunne man sige om den tyske forbundskansler Angela Merkels besøg hos Donald Trump forleden.
Iagttagere konstaterede, at kemien mellem de to var dårlig og tyske medier har konstateret, at Merkel ikke fik det med hjem, som hun havde øverst på agendaen; tilsagn om støtte til fortsat frihandel og kamp mod protektionisme.
Nu er det selvsagt sådan, at et land som USA er i sin gode ret til at indføre den lovgivning om handel, som de har lyst til.
Konsekvenserne må de så leve med.
Økonomer har vurderet, at øget protektionisme måske nok kan give effekt på den korte bane, f.eks. i form af, at virksomheder ikke flytter arbejdspladser ud eller måske ligefrem investerer i ny produktion i USA, fordi efterspørgslen dér stiger.
Vurderingen er bare, at man taber det hele på den lange bane, fordi konkurrenceevnen falder og fordi virksomhedernes evne til nytænkning og at drive en stram konkurrencedygtig forretning falder uden konkurrencen udefra og incitament til at satse i udlandet.
For dansk erhvervsliv og dansk økonomi er ethvert anslag mod fri handel giftigt.
Som samfund lever vi af handel – og helst så fri som mulig. Uden et stort hjemmemarked er vi tvunget til at kunne ’sælge sand i Sahara’.
Derfor er risikoen for øget protektionisme og reduceret frihandel giftigt for virksomhederne og potentielt gift for dansk økonomi.