Nykredit-banker: Trojanske heste eller ædle riddere?

Af Peter Suppli Benson 5

Det er ikke ofte, at vi på Business hiver Odysseen, den græske mytologiske skikkelse Odysseus og begrebet ’en trojansk hest’ frem fra gemmerne.

Men Odysseus – manden der efter 10 års forgæves forsøg på at erobre byen Troja, fik idéen om at bygge en hul træhest, fylde den med soldater og så med list få den ind i den belejrede by, hvorefter man erobrede byen indefra – dukker op i hukommelsen, når man ser på, hvad der sker i Nykredit i disse dage.

Nykredit har været midtpunkt i sagen om Totalkredits stigende bidragsatser i et par uger. Det har ikke været nogen let tid for topchef Michael Rasmussen eller bestyrelsen i Nykredit.

De fleste har opdaget, at kunder – sagt i flertal – er rasende og det kan godt være, at nogle iagttagere mener, at Nykredit er ude i en shitstorm, men for mig at se, er stormen nu ganske virkelig.

Det kan ses af antallet af kunder, som er klar til at stille op og kritisere. Det kan ses af politikere, som i stadig mere intense vendinger har kritiseret Nykredit-beslutningen. Det kan også ses af, at alt fra forbrugerombudsmand til Konkurrencetilsynet er gået ind og nu vurderer forhøjelsen af satserne.

Og så er der konkurrenterne.

For mange vil have opdaget, at bl.a. Jyske Bank-direktør Anders Dam, selv tidligere Totalkredit-medejer, har været hurtig til at opdage ’folkestemningen’ mod Nykredit og Totalkredit. Derfor var han allerede i sidste uge ude med ’gode’ tilbud til potentielle kunder.

Anders Dam er en dygtig kommunikator – og Nykredit-ledelsen kunne i høj grad lære noget af hans timing og evne til at ramme en stemning.

Ingen behøver imidlertid være i tvivl om, at Nykredit-ledelsen absolut ikke ser lystigt på Anders Dams fisken kunder. Og mon ikke de nu er i gang med at blive endnu strammere i masken, fordi ’vennerne’ – dvs. de banker, der arbejder sammen med Totalkredit om at udbyde realkreditlån, nu også går på fisketur i kundekredsen.

Det blev for alvor tydeligt mandag, da Spar Nord og Sydbank meldte sig i kredsen af banker, der tilbyder nye attraktive produkter til Nykredit/Totalkreditkunder.

De to banker lancerer en stribe boliglån, som umiddelbart ser attraktive ud for realkreditkunder – i hvert fald på den korte bane. Spørgsmålet er så, om det er den trojanske hest, der nu hives ud af stalden, eller om bankerne tværtimod hjælper Totalkredit ved at holde kunderne inde i folden og blot er med til at tage trykket af den ophedede stemning?

Direktøren i Spar Nord hedder Lasse Nyby og samme mand sidder i bestyrelsen i Nykredit. Sagde han ja til bidragsstigningerne, og går han nu som direktør i Spar Nord på strandhugst blandt Totalkredit-kunderne, så ligner det noget af en trojansk hest, som Nykredit har inviteret indenfor i bestyrelsen.

Men er Spar Nord og Sydbank i virkeligheden på en slags redningsaktion – eller tør man endda tænke, at det er en del af en masterplan – så er de nærmere Michael Rasmussens riddere i frontlinjen.

Opdateret kl. 17:15

  • René Spogard

    Kan titusindvis af kunder tage fejl?
    Kan de Nykredits vigtigste samarbejdspartnere tage fejl?
    Kan det være rigtigt, at det alene er koncernchefen og en bestyrelse, der reelt ikke er valgt af aktionærerne, som har ret?
    Titusindvis af Nykredit-kunder mener sig mere end dårligt behandlet af en af de vigtigste leverandører i deres liv. Det er ikke deres telefonselskab, Irma, Menu eller Brugsen, men for mange den største faste udgift på budgettet: Realkreditlånet.
    Nykredit har sat bidragssatsen betragteligt op med den begrundelse, at ændret lovgivning betyder at egenkapitalen skal være større. Derfor må man med rette spørge: Er lovgivningen blevet ændret? Svaret er nej: Lovgivningen er ikke blevet ændret.
    I en kredttforening er man solidariske. Det er hele ideen i en kreditforening og hele styrken i ratingen (kreditvurderingen) af foreningens lån. Det ved man, når man melder sig ind og det er dét, der gør, at man tager er realkreditlån istedet for et banklån. Det er derfor, man betaler en bidragssats, så dem, der kan betale, betaler for tabet hos dem,der ikke kan betale. Derfor må man med rette spørge: Er tabene blevet større og bidrager vi solidarisk: Svaret er nej: Tabene er ikke steget og husstande med realkreditlån i Nykredit bidrager ikke solidarisk. Har man et Nykredit-lån bidrager man slet ikke, da Nykredit i forbindelse med købet af Totalkredit forpligtede sig overfor myndighederne til, at man ikke måtte ændre bidragssatsen for de gamle Nykredit-kunder. Der var konkurrencemyndighedernes betingelse for, at Nykredit måtte købe Totalkredit og dermed opnå en dominerende markedsposition. Idéen i Totalkredit er, at en lang række lokalbanker, som ikke selv kan yde realkreditlån, får returkommission for at anvise en kunde, der skal bruge et realkreditlån til Nykredit.
    Siden har Nykredit ført en række retssager for at få lov til at hæve bidragssatsen for gamle Nykredit-kunder, men tabt hver gang. Derfor har Nykredit siden 2010 kun udstedt lån gennem Totalkredit, fordi at her kunne koncernen hæve bidragssatsen. Det er ikke ulovligt, men klart en omgåelse af intentionerne i den tilladelse Nykredit fik tilat købe Totalkredit.
    Bliver Totalkredit-kunderne så da i det mindste behandlet ens? Er de solidariske?
    Næh, langt fra. Alle Totalkredit-kunderne har fået de samme stigningerne begrundet med at Nykredits egenkapital nødvendigtvis ska styrkes pga ændret lovgivning, (som måske aldig vedtages eller bliver ændret undervejs) MEN Nykredits aftaler om returkommission med lokalbankerne betyder, at Nykredit sender halvdelen af prisstigningerne videre til lokalbankerne. Dette styrker ikke Nykredits egenkapital, men kun profitten i bemeldte lokalbanker UDEN de skal røre en finger.
    Så summa summarum: Kunderne har ikke taget fejl. Det er ikke højere tab på de andre medlemmer, som skal dækkes ind. Det er ikke ændret lovgivning, som gør der skal betales ekstra. Og de ekstra beløb, der opkræves, er ikke fordelt solidarisk.
    Hele ideen i købet af Totalkredit var at blive eneleverandør af realkreditlån til alle regionalbankerne og lokalbankerne mod ydelse af returkommission, men efter det er kommet frem, at de samme banker får halvdelen af stigningen i bidragssatserne (uden at røre en finger), står de nu i kø for at lægge afstand til prisstigningerne og tilbyde kunderne at skifte omkostningsfrit til deres egne SDO-boliglån, som er en helt ny lånetype, som de små banker ikke havde, da Nykredit købte Totalkredit.
    Er der grund til at tilbyde kunderne at de kan flytte billigt? Ja, i allerhøjeste grad.
    Nykredit har nemlig samtidig med stigningerne i bidragssatsen fordoblet omkostningerne til at opsige låne og flytte til fx Realkredit Danmark eller BRF/Jyske Bank, som forlod Totalkredit for et par år siden. Fordoblingen er sket i form af det, der kaldes kursskæring, som er sat op fra 0,1 til 0,2 %. Kursskæringen kan koste kr 10.000 – 50.000 afhængig af lånets størrelse. Ingen af de bemeldte banker har dog betalt at betale for kursskæringen.
    Tager de vigtigste samarbejdspartnere fejl? Næh, for dem er det en win-win situation: Hvis kunden bliver i Totalkredit får de mere i returkommission og hvis de flytter, får de en kunde til deres nye lån. Så nej, de tager ikke fejl.
    Kunne det være koncernchefen og bestyrelsen, der tager fejl? Ja, det kan ingen vel være uenig i. De har troet, at deres historie om ændret lovgivning ville blive taget for gode varer og ingen ville reagere på, at regningen ville blive helt skævt fordelt mellem Nykreditkunder og Totalkreditkunder og igen indbyrdes mellem kunder i lokalbankerne og dem, der “bare” er kunder i Nykredit. De havde helt sikkert troet, at Realkredit Danmark og BRF ville følge efter, men der havde de gjort regning uden vært.
    Men på trods af en hidtil uset kundereaktion fortsætter koncernchef og bestyrelse uændret og vil nu udnytte deres dobbeltroller i foreningen og i selve selskabet tilat beslutte, at foreningen skal bløde kr. 600 mio. til Nykredit.
    Er de slet ikke bange for, at medlemmerne bruger medlemdemokratiet tilat vælte bestyrelsen?
    Nej, det behøver de ikke frygte, fordi det er så godt som umuligt og under alle omstændigheder meget langsommeligt at vælte bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne er nemlig valgt for 4 år ad gangen og vil et medlem stemme kan det ikke gøres skriftligt eller via nettet, men kun ved at møde op på afstemningsstedet. Der er kun ét afstemningssted på fx Sjælland og det er i Roskilde. Afstemningsstedet er kun åbent én dag. I halvanden time. Midt i arbejdstiden. Og kun de, der to måneder før har registeret sig som vælgere kan stemme. Mon ikke stemmeprocenten bliver under 2% og primært består af medarbejdere i Nykredit.
    Så nej, de tog ikke fejl heller: Koncernchefen, som har har udtalt, at det bliver “ikke på hans vagt, man ruller prisstigningerne tilbage” og bestyrelsen, som jo åbenlyst ikke er kendetegnet ved at have fingeren på pulsen (de har jo heller ikke noget at frygte), ingen af dem har taget fejl heller. De troede, kunderne vil lade sig føre passivt til skafottet, at samarbejdspartnerne ville gnide sig i hænderne bag nedrullede gardiner over den øgede returkommission, at konkurrenterne stille og roligt ville følge efter og at medlemmerne alligevel under ingen omstændigheder kunne vælte dem alligevel.
    Men måske tog de alligevel fejl af hele situationen. Kunderne ville hellere end gerne flygte imorgen, hvis de ikke reelt var stavnsbundne, samarbejdspartnerne vil hellere end gerne hjælpe dem, politikerne er ved at komme på banen, forbrugerombudsmanden rører på sig, konkurrenterne vil under ingen omstændigheder komme Nykredit til undsætning og den planlagte børsnotering hænger i en meget tynd tråd, så hvad gør en klog ledelse nu. Der er kun én mulighed: Rul stigningerne i bidragssatserne tilbage hurtigst muligt og afblæs børsnoteringen, indtil de fremtidige lovkrav til egenkapitalen er kendt. Derefter kan Nykredit gøre boet op og få kundernes, samarbejdspartnernes og politikernes opbakning til en ekstra opkrævning af bidrag, som fordeles solidarisk på alle låntagere, såvel gamle Nykredit-kunder og Totalkredit-kunder uden der skal betales returkommission til lokal og regional bankerne. Så må koncernchefen -eller bestyrelsen – gøre op med sig selv om, det skal ske “på hans vagt” eller samtidigt med han bliver afløst.
    Er der nogen anden vej? Nej, hvad skulle det dog være? At kunderne pludselig bliver glade og tilfredse? At samarbejdspartnere pludselig holder op med at fiske i det oprørte vand? At konkurrenterne begår den samme dumhed? At politikerne pludselig vil bakke op om at hæve udgiften ved at bo i egen bolig? At finansmarkedet vil stå i kø for at købe aktier i et selskab, som står overfor en historisk kundeflugt? Nej, nej, nej, nej og atter nej.
    Det eneste bestyrelsen kan være sikre på er, at de ikke vil miste deres bestyrelseshonorar i de første par år, uanset hvad, de gør, fordi de reelt har sat medlemsdemokratiet ud af kraft.

    • Mogens

      Super indlæg René. Langt, men værd at læse…

    • Rasmus Houlind

      Spot on!

    • Helge Birkedal

      Skarpt!

  • Emilie Engro

    Lasse Nyby og Michael Rasmussen har et meget tættere parløb – og formodentlig også nogle visioner om en fælles konsolidering på sigt med dette persongalleri samt Frøsig fra Sydbank som de styrende …. Det eneste sted der er en trojansk hest – eller var – var i det 200 år gamle forenings ejede Nykredit. Jeg tænker heller ikke, at Nykredit/Totalkredit er så ked af, at der løftes lidt af balancen bestående af de “dyreste” F1-F4 lån !! Hvad tænker du Benson? Kh