Lange næser og millionbonussen der forsvandt

Af Peter Suppli Benson 0

Så burde sidste punktum i den efterhånden langstrakte historie om Espersen-Fondens millionbonusser til bestyrelse og direktører være sat.
For i torsdagens Berlingske Business slår den bornholmske fond nu fast, at man ikke vil gå i krig med Erhvervsstyrelsen om retten til at uddele millioner til bestyrelsesmedlemmer og direktører.
Historien – i den korte udgave – er, at den stenrige fiskefond Espersen-Fonden ønskede at indføre et omfattende bonusprogram på 65 mio. kr. i det helejede holdingselskab Insepa.
Erhvervsstyrelsen ville imidlertid ikke godkende den store bonus og kaldte den ’utilbørlig’ og skrev om ’inhabilitet’, der bl.a. handlede om en beslutningsproces, hvor flere af medlemmerne i fonden bag Insepa selv stod til at skulle have millioner i bonus – en bonus de altså selv kunne indføre.
Det er let at blive misundelig over bonusser i millionklassen. Men bonusser er i sig selv intet problem, tværtimod, hvis arbejdsindsats og præstationer – for virksomhed og eventuelle aktionærer – er af en størrelse, så man kan forklare bonussen.
Og så var det, at det blev interessant. For det var jo bl.a. to af Espersen-Fondens egne bestyrelsesmedlemmer, Vagn Thorup og Sven-Gunnar Schough, der skulle have henholdsvis 20 mio. kr. og fem. mio. kr. i bonus.
Erhvervsstyrelsen ville ikke acceptere, at bestyrelsesmedlemmerne skulle have de mange penge – og sagde nej, så højlydt og tydeligt at selv de forsmåede bestyrelsesmedlemmer nu har accepteret afgørelsen.
Og så skulle man tro, at alt nu var slut.
Spørgsmålet er imidlertid, om historien ikke alligevel kan udvikle sig til en sag?
For udover Espersen-Fondens bestyrelsesmedlemmer, som mente, at de skulle have en bonus, så var det planen, at direktøren for Insepa, som bl.a. ejer fiskevirksomheder, Klaus Beyer Nielsen, skulle have en betydelig bonus og det er en ganske anden sag.
For direktøren i Insepa er jo direkte ansvarlig for virksomhedens økonomiske resultater, resultater der typisk bindes op og afgør størrelsen på bonusser.
Spørgsmålet nu er, at hvad Klaus Beyer Nielsen gør, hvis han også går glip af en bonus, han var blevet lovet – og som han måske har ret til?
I princippet kunne han lave en sag ud af det. Han kunne i princippet også kræve erstatning af bestyrelsesmedlemmerne i Espersen-Fonden.
Vi ved ikke, hvad han gør. Men spændende bliver det at følge hans beslutning – og om Erhvervsstyrelsen er til at tale med for en fondsbestyrelse, som nu trækker sig baglæns, men står med en potentiel grim og dyr sag.