Kammerater – sådan er markedsøkonomien

Af Peter Suppli Benson 1

Det er livets skolebænk, som de kinesiske aktieinvestorer har sat sig på.
Og det er en skole af den hårde gammeldags slags, vel at mærke.
For nok er det kinesiske børsmarked dårligt nok nået udover lømmelalderen, efter lovliggørelsen i 1990’erne, men for Kina er det en velvoksen størrelse, som gør ondt på investorernes pengepung, sjæl og nok også kommunistiske magthavere p.t.
Man har ikke skulle have fulgt meget med i det kinesiske aktiemarked for at vide, at det er en aldeles uregerlig størrelse.
Eksperter har sammenlignet det kinesiske børsmarked med at spille roulette. Andre har konkluderet, at det er langt lettere at spille på roulette – og i hvert fald sikrere, fordi dér er regler og grænser.
Og at det er svært at navigere blandt de kinesiske aktier er blevet tydeligere de sidste dage, hvor aktiekurserne er styrtdykket og hvor nyindførte statsregler har ført til stop for aktiehandel i perioder.
I en række år vænnede investorer sig til, at aktier var det samme som guld – og at man næsten kun kunne tjene penge på aktier. Det har sendt millioner af småsparere ind som børsinvestorer – uden at de helt har vidst, at man faktisk kan tabe sine penge på aktiespekulationen.
Det har også sendt hundreder af tvivlsomme selskaber på børsen, hvor de med løfte om gyldne afkast har tiltrukket nye uvidende investorer.
Nu er virkeligheden – altså at tab og gevinst ofte følges ad og at gevinst i hvert fald ikke er en given ting – vist gået op for de fleste kinesere.
Situationen på aktiemarkedet er altså slem. Problemet for Kinas kommunistparti er imidlertid meget større end bare kursen på aktier.
I virkeligheden er de faldende aktiekurser udtryk for, at Kinas vækst er alvorligt udfordret. Ingen kender Kinas reelle væksttal. I mange år lå de med tocifrede vækstrater. P.t. er den officielle vækst på syv procent. Men reelt tror flere økonomer, at den kan ligge helt nede omkring nul.
Den tese – for i mangel på troværdige offentlige tal er det ikke andet – underbygges af en række tal. Tag f.eks. råvareimporten. Kina er i stor grad afhængig af import af f.eks. råolie og jernmalm til industrien. De tal er styrtdykket og vidner om en formentlig betydelig lavere produktion end det opgives fra myndighederne.
Man kan også tage fat på importtallene, som direkte er faldende, hvilket er blevet bekræftet af vurderinger fra flere udenlandske Kina-aktører.
Endelig er der eksporttallene, som trods voksende indenlands forbrug, fortsat er drivkraften i Kinas økonomi og som direkte har været faldende i perioder over efteråret.
Så nok gør aktienedturen ondt på investorerne lige nu, men meget tyder på, at nedturen kun lige er begyndt.

  • Mikael

    Et interessant indlæg og en god reminder. Gad vide, hvordan dette vil udvikle sig…